Viser opslag med etiketten Japan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Japan. Vis alle opslag

onsdag den 6. april 2011

Still alive!

Det har været en super spændende rejse for mig. Der har været bump på vejen, og jeg har overvejet at give op, men jeg holdt ved, og nu ser jeg (og Japan) resultatet. Ved første øjekast er det det helt konkrete udbytte, der fanger opmærksomheden: Jeg har samlet 1100 kr ind til Røde Kors og Japan, det er jeg super super stolt over! Jeg har et mål om at samle 2000 kr ind, og det skal nok komme.

Når man så lige har fået armene ned igen, og den spontane jubel har lagt sig, så er det tid til den lidt mere stille taknemmelighed. Den er ikke mindre, nærmest tvært imod. Taknemmeligheden og glæden over, hvad jeg har sat igang. Se nu bare her.


Eva fra butikken Moster G sælger bl.a. disse fine creoler, og donerer hele overskudet. Hun skriver sådan her på sin butik:

Katrine fra butikken Søster Lystig, har lavet en indsamling hos Røde Kors til fordel for jordskævls -og tsunami ofrene i Japan. Hun laver meget smukke armbånd, køb sådan et ELLER køb et af de produkter der er mærket med at de støtter her hos mig, så donere jeg hele overskuddet til den indsamling.

~~~STØT JAPAN~~~ Sakura creol



Rikke med butikken Snublefod har lavet denne skønne kosmetikpung, og donerer 50 til indsamlingen, når den er solgt. Der er kun den ene, så skynd dig!

Støt japan kosmetikpung


Du kan stadig være med, hvis du har lyst. Enten gør som Eva eller Rikke, eller køb et produkt, der støtter, eller ved bare at reklamere lidt for projektet.

Og igen... det kan ikke siges nok: tak for al den støtte og hjælp, vi allerede har fået. Helt fantastisk:)

tirsdag den 22. marts 2011

Mega selvfed!

NÅÅÅÅÅRH så så man eddermame lige mig!!! Og mit Japan-projekt:)

Det er på et par dage lykkedes mig at samle 700 kr ind til Japan. Penge, der allerede er sendt afsted til Røde Kors. Når jeg lige kommer mig over mig selv og min selvfedhed, så er jeg i virkeligheden jo mest benovet over, at folk har sådan en lyst til at hjælpe.

Har du også lyst til at hjælpe? Gør mig den store STORE tjeneste og del mig på Facebook (der burde være nok af mig til alle, hvis I forstår;)) Aj, for real, del min Amio på Facebook, så jeg kan få skrabet de 2000 sammen, jeg har sat mig som mål.

Du kan også hjælpe ved at lave et japansk inspireret produkt, sælge og donere overskudet. Det gør du lige her, på min indsamling ved Røde Kors. (Jeg er altså usikker på, om linket virker, jeg kan i denne sene SENE nattetime ikke finde ud af at logge af - højteknologi - så jeg ved ikke, om I kommer ind på min bruger? Ellers søg på indsamlingen, den hedder Crafting for Japan).

Konceptet for denne indsamling er, at produkter udelukkende sælges via Amio. FORDI... så skal ingen komme i tvivl om, om midlerne ryger i egen lomme. På Amio, det fantastiske sted, kan man nemlig se, hvad den enkelte sælger har solgt. Nu har jeg fx solgt 14 armbånd til 100 kr stykket, jeg donerer 50 kr pr. solgt armbånd, og på indsamlingen kan man se, at jeg har doneret (regne, tælle, regne, tælle) 700 kr. Smart, ikke!

Nu vil jeg gå ind til mine drenge og putte. Og i nat, når Aske vågner, vil jeg igen undre mig over, hvorfor i himlens navn, han kun vågner (sådan vågner rigtigt, og jeg skal op og gå rundt og synge) når Jens er hjemme? Igen, hvis nogen har svaret, så kom med det... så jeg kan få noget søøøøøvn.

Når jeg nu alligevel skal gå rundt og synge natten væk, så tror jeg, at jeg denne nat vil sende venlige tanker til jer, der har støttet mig og Japan. Både ved køb, gode ideer og produkter. LOVE!



søndag den 20. marts 2011

Konceptet for Japan-støtten


Nu TROR jeg, jeg har regnet konceptet for Crafting for Japan ud. Jeg har oprettet en indsamling på Røde Kors, som jeg indbetaler til. (Skal liiiige ha en dag til at føre regnskab, jeg ved godt, den er tom) Jeg tager kun imod bestillinger på Amio, for så kan man se, hvor mange jeg har solgt, gange, regne, lægge sammen, dividere og gøre ved, og så kan man gå over på min Røde Kors indsamling og se, at jeg rent faktisk har overført pengene. Voila- ingen skal spekulere i, om jeg beholder rovet selv:)

Samtidig kan andre craftere jo gøre det samme, smart, ikke?! Man kan selvfølgelig også bare indbetale på min indsamling, men hey, det er da cool at få noget smukt og håndlavet med sig, ikke sandt! Jeg har sat målet for indsamlingen til 2000 men lad os nu se, om ikke vi kan banke den lidt højere op.

Jeg opretter en side her på bloggen, hvor jeg linker til alle, der har ting til salg. Igen: smart, ikke?!

Jeg synes selv, i al beskedenhed, jeg virkelig har regnet den ud. Ok, indrømmet, det tog mig også det meste af natten. Der er overvejede stor sandsynlighed for, at der er noget jeg har glemt eller ikke har taget højde for eller på anden måde misset, og TAK hvis I gør mig opmærksom på det. Mit organisatoriske talent kan ligge på et meget lille sted, men viljen og stædigheden fejler ikke noget. Lidt som en humlebi, I ved.

Igår fik jeg solgt 10 armbånd og kan således donere 500 kr til Røde Kors. Det er jeg dælme stolt af!

Hey, er der slet ingen, der har sneak peaks? Jeg vil seeeeeee!

lørdag den 19. marts 2011

JA DA!!! Nu starter det!!!


SÅ ER DE TIL SALG PÅ AMIO:)

Posti kom med de sidste løsdele til mine Support Japan armbånd. Synes i al beskedenhed selv, de er blevet MEGA fede;) Om lidt kommer de på Amio (når jeg lige har taget mig af mit barn).

YAY! Idag bliver god!

PS. Brug endelig mine billeder og link i vildskab;)



Posted by Picasa

torsdag den 17. marts 2011

Er I spændte? Vil I høre mere?




Nu skal I bare høre! Det er første gang, jeg laver sådan noget halløj med at støtte ved at crafte, men jeg elsker det allerede, og det bliver nok ikke sidste gang. (Så bliver alle mine fodfejl også til erfaring, der kan bygges på, og det er noget, jeg trykker 'like' ved!)

Jeg har snakket med Amio, og de vil som sagt rigtig gerne hjælpe. Det strider imod reglerne at jeg sælger andres produkter på min Amio side, MEN jeg vil rigtig gerne sælge dem herfra, lave en underside her på bloggen til det. Mine egne ting bliver solgt fra Amio, og jer der har en Amio kan jo gør det samme. De vil gerne hjælpe os med at komme ud på Facebook og jeg har lovet at skrive en artikel også.

I morgen ringer jeg til Politiet, så jeg ikke får pølserne i klemme ved at lave en privat indsamling. Selvom dette jo ikke er en decideret indsamling...

Mine egne produkter bliver inspireret af det smukke japanske flag, men der er ingen regler her:)

Sådan! Lav noget, sælg noget og giv overskudet videre. Let's roll!

onsdag den 16. marts 2011

Danes crafting for Japan


Nogen, der vil være med?

Planen er som følger: jeg laver nogle smykker, disse sælges KUN som hjælp til Japan. Det er en limitid edition, og når indsamlingen er slut, så er der ikke flere af disse smykker at få.

Designmæssigt tager jeg udgangspunkt i det smukke japanske flag, men hvis du har lyst til at være med, så er der jo frit slag i den kreative bolledej.

Jeg kontakter Amio, og hører om de på nogen måde er interesseret i at være med. I hører nærmere, hvis de er.

Jeg sad oppe den halve nat og tænkte og designede og har bestilt materialer hjem fra Letland, så nu skal de bare se efter at komme, så jeg kan komme igang.

Jeg ku godt bruge noget hjælp, hvis nogen er interesserede? Om ikke andet, så smid et link til aaaaalle I kender på Facebook, når det hele er klart.

Hvis ikke, der er andre gode forslag, kommer overskudet til at gå til Røde Kors' indsamling. De må være nogen af dem, der har styr på det.

For my foreign students and others from outside of Denmark: you're more than welcome to contribute, so don't mind the name:)