Hvem er det dog, der sidder der og blogger?
Det er mig; Kat. Men først lige en lille forklaring. For hvad hulan er en patchwork-familie? Det er i al sin smukke enkelhed en famile som min. Med dine, mine og vores børn. Bonus, pap, stedforældre -børn -bedsteforældre -svigerforældre. Har jeg glemt nogen? Det har jeg nok. Det er den slags familie, som man opgiver at tegne et stamtræ over. Den slags, som kun medlemmerne selv kan finde rundt i. Hvorfor så ikke bare kalde det en sammenbragt familie? Fordi det lyder som en diagnose! Noget, man er i en statestik i det offentlige system. Adder! Nej, så hellere noget smukt og lækkert, noget helt unikt. Som et tæppe af de smukkeste stoffer, syr vi løbende på vores lille patchworkfamilie.
Og nu til mig:
Jeg er uddannet lærer med liniefag i bl.a. håndarbejde og billedkunst. Det har givet mig en eksperimenterende tilgang til alt det kreative, jeg går og makker med. Det er utroligt sjældent, jeg følger en opskrift fra ende til anden, og når jeg vågner om natten for at amme, så tænker jeg videre over dagens projekter, eller over, hvad der skal kreeres næste dag. Jeg er kreativ helt ind i hjertet, og mit hoved og mine hænder er hele tiden igang med noget nyt. Jeg hører nogle gange skuespillere og musikere sige, at man KUN skal vælge den branche, hvis man ikke KAN lade være. Sådan har jeg det med kreativiteten. Jeg KAN ikke lade være. Jeg bliver tit spurgt: hvordan får du dog tid? Svaret er enkelt: jeg prioriterer! Jeg kan med stolthed sige, at jeg sjældent gør rent. Jeg lever fint i rod (det gør min kæreste så ikke, men det er en anden sag. Noget om kompromisser). Så snart mine børn sover, så giver jeg mig til at fuldføre nogle af alle de projekter, der er i mit hoved og vil ud gennem hænderne. Sådan får jeg tid.
I 2007 blev jeg alene med min store søn og i den proces skabte jeg Søster Lystig, der er en lille en-kvindes virksomhed. Her syede jeg primært slynger men også småting til børn. Jeg gik med drømme om at ernære mig og mit barn som selvstændig slyngemager, og jeg designede forskellige slynger. I 2008 mødte jeg min kæreste, og så gik det i vanlig Kat Classic Style virkelig hurtigt. Nu har vi et fint lille parcelhus og en lille Aske. Processen med at skabe en familie bestående af dine, mine, vores børn, x-er, deres kærester, flere børn og nye svigerfamilier, tog pusten fra Søster Lystig, og nu er det som om tiden er ved at være en anden. Da jeg ventede Aske fik jeg en voldsom (som i virkelig frygtelig) kvalme, og på det tidspunkt fik Søster Lystig hjertestop. Jeg mistede interessen for at være selvstændig. Men da jeg fik det bedre, var det første, jeg gjorde at give mig til at sy, strikke og hækle igen. Som en fugl Fønix af Asken opstod Kattekluns.
Min shop er på barsel, men jeg kan stadig kontaktes, hvis du akut mangler en lækker slynge. Jeg var barselsvikaren, der gik på barsel, så der er ikke noget fast at vende tilbage til, men når min barsel slutter i februar 2011 drømmer jeg om at finde et job, hvor jeg kan bruge min kreativitet. Som lærer eller som noget helt andet. Uanset hvad, så er jeg sikker på, fremtiden er både lys, lykkelig og farverig.
