torsdag den 7. juli 2011

savner


På familietourne uden min store søn. Det er svigerfamilien vi besøger og jeg er sikker på, jeg gør dem uret ved at føle, de ikke savner min Jens. Måske savner de ham? Måske mindre end hvis de havde haft ham fra spæd? Måske gør biologien ingen forskel? Måske er det fordi der er så mange børn, at også han bare er en del af flokken? Måske er det bare mig, der tænker over at han ikke er ægte i familie med.

Jeg ved det ikke, og dybest set er det også lige meget. Kender jeg min svigerfamilie ret, så er det mig, der har de tænker, ikke dem. Men jeg savner ham så det gør ondt og jeg kan ikke forstå, jeg skal holde ferie på den her ensomme og amputerede måde. Jeg ved, han har det godt hos sin far, og kegler ved, der kommer mange mange ferier som denne.

Jeg savner at min kæreste lægger armen om mig og ser mig. Spørger om jeg savner og siger at han også gør. Men han nyder at være på ferie hos familien og være sammen med sine sønner og jeg kender det godt, så jeg bebrejder ham ikke.

Jeg savner bare min store dreng så meget, at jeg har lyst til at være svag og lille og at der kommer en voksen og puster.
Published with Blogger-droid v1.7.1

4 kommentarer:

  1. Åh hvor jeg dog kender den følelse du sidder med. Den er så tarvelig, nagende og uretfærdig, for jeg føler ikke, at jeg kan være bekendt at hygge mig og have en god ferie, når han ikke er med. Alt det kan kunne bidrage med og de minder han ikke får lov at dele med mig (os) Tro mig, jeg ved hvor du står. Trøsten ligger i, at han så istedet får nogle andre minder og jeg så kan lave noget med ham, næste gang jeg ser ham.
    Men det knuser et mor-hjerte at mangle sin søn.
    Men det varmer at høre, at der er andre i det ganske danske land, der har de samme tanker som tak. Tak fordi du delte / Heidi Clara

    SvarSlet
  2. I morgen skal mine de to store på ferie hos deres far i 14 dage(!!) De bliver lange. For ja jeg kender godt følelsen. Følelsen af at man ikke ved hvad de laver. Jeg er heller ikke i tvivl om at de har det godt, men de er ikke sammen med mig, deres mor. Samtidig har jeg en enormt dårlig samvittighed over at vi laver noget uden dem. Noget de går glip af. Men vi må lære at leve med følelsen, for det bliver ikke anderledes siger jeg til mig selv og heldigvis støtter min mand mig 100%
    Så søde du, jeg føler med dig og sender dig gode tanker. Knus

    SvarSlet
  3. Gør ondt i mit mormor hjerte..... for jeg kan sagtens følge dine tanker, så her kommer nogle cyber pust!

    Har modtaget din ring, og jeg er super glad for den....den er bare perfekt...kig min blog!

    SvarSlet
  4. Jeg puster meget længe og meget hårdt! Vil du gøre det samme hos mig når jeg om en uge skal undvære min i ni dage?

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!