På familietourne uden min store søn. Det er svigerfamilien vi besøger og jeg er sikker på, jeg gør dem uret ved at føle, de ikke savner min Jens. Måske savner de ham? Måske mindre end hvis de havde haft ham fra spæd? Måske gør biologien ingen forskel? Måske er det fordi der er så mange børn, at også han bare er en del af flokken? Måske er det bare mig, der tænker over at han ikke er ægte i familie med.
Jeg ved det ikke, og dybest set er det også lige meget. Kender jeg min svigerfamilie ret, så er det mig, der har de tænker, ikke dem. Men jeg savner ham så det gør ondt og jeg kan ikke forstå, jeg skal holde ferie på den her ensomme og amputerede måde. Jeg ved, han har det godt hos sin far, og kegler ved, der kommer mange mange ferier som denne.
Jeg savner at min kæreste lægger armen om mig og ser mig. Spørger om jeg savner og siger at han også gør. Men han nyder at være på ferie hos familien og være sammen med sine sønner og jeg kender det godt, så jeg bebrejder ham ikke.
Jeg savner bare min store dreng så meget, at jeg har lyst til at være svag og lille og at der kommer en voksen og puster.
Published with Blogger-droid v1.7.1
