tirsdag den 23. november 2010

Med mig hjem fra Pakhus 16

 

Jeg har bare været så råddent træt eftere det der Pakhus 16 marked og børnefødselsdag, at jeg kun har haft overskud til at læse blogs og skrive lidt kommentarer. Heldigvis kan jeg da se, jeg ikke er den eneste, der har haft det sådan.

Igår var jeg også lidt, ja hvad skal vi kalde det? Ramt. Ramt, fordi det igår var 11 år siden min kærestes første barn kom til verden og tog herfra igen. Hun er en del af mit liv, jeg tænker tit på hende, og igår tænkte jeg meget på hende, på hendes forældre, på begivenhederne og på mine egne børn. Hun er en del af mit liv, hun er mit bonusbarns og yngste barns søster, hun er en sorg, der er meget abstrakt, fordi jeg jo aldrig har været en del af hende, og alligevel er hun en del af mit liv. Igår skulle jeg bare lige ha ro til at gå lidt rundt om mig selv, komme mig over markedet, Jens fødselsdag og sørge lidt over en lille pige, der aldrig fik lov. Derfor lod jeg være at blogge. Man skal passe på, man ikke over-udleverer sig selv på sådan en blog, og når jeg er ked af det, kan jeg nemt komme til at være lidt mere ærlig, end jeg har lyst til at se på skrift bagefter.

Jeg skulle også lige finde ud af, hvad jeg egentlig skulle blogge om fra det marked der. Nu har jeg fundet ud af det, det skulle nemlig være noget, der virkelig har gjort indtryk på mig, og det er alt alt for svært at vælge, hvilke produkter, der har gjort størst indtryk på mig. Der var bare SÅÅÅÅ mange fine ting at vælge imellem, og jeg fik da også en enkelt ting med hjem. Den får I et billede af, når jeg lige får den fundet frem... Roderøv!

Blogge om alle de dejlige bloggere, jeg har mødt? At jeg var for træt og forvirret til at gøre et godt indtryk på nogensomhelst? Nej, det vil jeg ikke blogge om, selvom jeg er godt træt af alle de tåbeligeder, jeg fik sagt! Mennesker, jeg spurgte, hvem var flere gange og den slags. Øv, jeg ER altså ret så sød, når man lige lærer mig at kende;)

Nej, noget, der sådan virkelig for alvor gjorde indtryk på mig, var den bunke stof, der er på billedet. KAN retro-sengetøj da virkelig blive ved at gøre indtryk på mig? Måske ikke som sådan, men kvinden, de kom fra, gjorde. Pernille hedder hun, og hun blogger desværre ikke! Hun anede ikke, hvem jeg var, og alligevel FORÆREDE hun mig stofferne på billedet!! Vi var ved at bytte noget stof, og så fik jeg da lige det der med. For den uindviede kan det virke banalt, men det er jo guld, hun har givet mig! Det gør så stort indtryk på mig, når nogen gør noget rart for andre, de ikke kender. Pay it forward, hedder det vist, og det ryger lige på karma-kontoen. Den der konto, en højere magt bestyrer for os alle sammen, og som bare vokser for os, når nogen fylder kapital på. Jeg vil gerne slå et slag for at glæde fremmede mennesker, som Pernille glædede mig. Det gør glad i lang lang tid, og det gør det lidt nemmere, at komme igennem en dag som igår, når verden også er et sted, hvor andre glæder, bare for at glæde.

Nyd dagen!




Posted by Picasa

8 kommentarer:

  1. Masser af kram til dig.... Og ja Pernille er bare et skønt menneske - Mødte hende for første gang i fredags, men hun har allerede sat en masse tydelige fodspor med sin positive livsindstilling:)
    Kh. Louise

    SvarSlet
  2. Du gjorde nu et ganske godt indtryk på mig :-) Men jeg forstår godt hvad du mener, for jeg har altså snakket med folk i weekenden som kendte mig, men som jeg var totalt blank mht. Håber ikke at alt for mange lagde mærke til det ;-)
    Dig glemte jeg dog aldrig og det kommer jeg heller ikke sådan lige til! Og heller ikke Pernille, for hun er også en af den slags mennesker man gemmer i sit hjerte.

    SvarSlet
  3. Og så fik du så mig til at tude!
    Tak så!

    Pernille... var det Pernille Albers eller hende der solgte ugle puder? Hun var da en perle!
    KH C

    SvarSlet
  4. Dejligt indlæg... bliver helt misundelig... mon også der findes en blog for folk, der elsker at bage kager og desserter, men ikke gider spise dem, elsker at lave juledekorationer, men ikke aner hvor de alle sammen skal stå, elsker at købe gamle møbler, men ikke altid liiige kan tage sig samme til at få dem slebet/grundet/malet mv. - og så bagefter ikke lige ved hvor det hele skal stå...

    Måske jeg også kan finde dejligt folk på nettet som bliver imponeret over mig og det jeg kan??

    Indtil videre kan jeg så nøjes med at bage julesmåkager i massevis og håbe jeg får nogle julegæster, der gider spise dem! ;o)

    Knus fra mig.. :o)

    SvarSlet
  5. Når man er til marked med stand og baby, så har man carte blanche på at være forvirret!
    Hvor er det sjovt -jeg blev helt lettet da du heller ikke kunne huske mit navn! Så fik vi begge spurgt lige mange gange!
    Det var rigtig hyggeligt at møde dig.
    Hilsen Helle.

    SvarSlet
  6. Åh søde Kat. En tanke til dig og især til det lille menneske der ikke fik lov til at lære livet at kende. Nu tuder jeg...

    Pernille der ikke blogger, ramte også mig - og jeg tror vi snart skal ses igen :) Elsker at møde folk man bare lige falder i hak med, ved første snak. Det gør mig glad og varm - og livet virker bare SÅ rigtigt når det sker. Gir det mening?
    Peace og masser af god karma til dig.

    T

    SvarSlet
  7. Sikken et følsomt indlæg ... har faktisk læst det hele 2 gange, før jeg nu - endelig - er i stand til at kommentere det.

    Først og fremmest en lille tanke herfra til dig i din sorg over din kærestes lille engle-datter. Kan godt forstå at det rør dig, selv om du ikke har kendt hende.
    Dernæst vil jeg lige gøre opmærksom på at mødet med dig gjorde et ualmindeligt godt indtryk på mig, og jeg tog fra markedet med en opfattelse af at du da kunne klare ALT siden du både havde barn, stand og det hele kørende, og oveni det formåede at virke totalt ovenpå!! Det synes jeg bare lige du skal vide!! :-)

    Og tak for din lille karma-historie. Pernille har iøvrigt solgt mig et super-nice tørklæde a la det fra din 1. give away, og af en eller anden grund tænker jeg tit på din KÆMPE retro-stof-samling når jeg har det på. Hehe!
    Tror jeg vil Pay'e et eller andet forward snart, for du har helt ret i at det er dén slags der for alvor gør en forskel!

    Men ikke mere herfra nu! Ha' en rigtig rar aften!
    En masse kram fra Jane

    SvarSlet
  8. Tak for alle jeres søde kommentarer! Jeg har læst dem flere gange, og de varmer!! Jeg har bare ikke haft åndsnærværelse til at få svaret, for jeg var stadig ked af det igår. Idag er bedre:)

    Pernille det var hende med ugle-puderne. Albers gør nu også et dybt indtryk, men det var jeg jo forberedt på;)

    Og så er jeg da i øvrigt lettet over, at jeg ikke har gjort et totalt fjotte-indtryk på alle, jeg har mødt;)

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!