Den her blog er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv længe. Den får mig nemlig til at fokusere på alt det gode. Alle de søde og dejlige mennesker, jeg kender. Igår kom min bonus-x med til en kop kaffe, da alle mænderne var ude af huset, og det kun var baby A og mig, der var hjemme. Med sig bragte hun en adventskalender. Til sin søn? Nej! Til familien? Nej.... Til mig? Ja!
Det er fandenfisme da sødt gjort!!!
Nåja og så inspireret af Karens indlæg om, hvad man vælger at vise frem... Jeg plejer ikke at være bleg for at vise mine svagheder frem, og således synes jeg også, I skal ha chancen for at blive ligeså imponeret over mængden af vasketøj, den her familie kan generere. Det er dælme da ikke småting, hva!
Men hvorfor viser vi kun det smukke frem? Ja altså, hvis du bladerer lidt i indlæggene i denne blog vil du også finde billeder, hvor jeg VIRKELIG ikke er Danmarks Næste Topmodel. Eller hvor der er rod i baggrunden. Jeg har nemlig ofte ikke noget mod at dele det, der ikke tager sig så pænt ud. Er jeg en atypisk bloggerske? Jeg ved det ikke. Mange af mine billeder er jo netop taget med henblik på at få tingene til at tage sig så godt ud som muligt. Men det er de, fordi jeg, som nævnt, har stor stor glæde af at prøve at fokusere lidt på det, der spiller for mig. Det, der går godt. Det, der er værd at huske, at hæfte sig ved. Nogle dage går alting sgu da bare op i leverpostej på alle fronter, og så har jeg altså stor glæde af at fokusere lidt på det, der IKKE er leverpostej. Men jeg har edderhakkemig også brug for at skabe rum til IKKE at være så pokkers perfekt. Så I må gerne se mit vasketøjsbjerg. I al beskedenhed er jeg ret imponeret!
Det handler om vinklen. Om fokus. Både sådan rent faktisk, hvor man retter sit kamera hen, hvad man ønsker at fange. Men også i indre forstand. De to billeder, jeg viser jer idag er taget mod det samme vindue. Det ene er et fint billede af noget, der gør mig glad, det andet af noget, der egentlig bare skal overstås. Jeg kan så nemt komme til at synes, dagen bare skal overstås. Derfor denne blog. Derfor fokus på dét der spiller. Nogle gange skal jeg ha fat i den HELT store zoom for at skære alt leverpostejen fra. Men så må det være sådan:)
Nyd dagen!
Det er i sandheden en BONUS eks du har der! Og så elsker jeg at du kalder jer for en patchwork-familie. Det lyder meget mere positivt og smukt end så mange andre udtryk.
SvarSletJeg er også inponeret over jeres vasketøj. Drømmer lidt om en maskine der ikke kun tørrer tøjet, mem som også lægger det sammen og på plads ;-)
Jeg tror sagtens vi kan give dig kamp til stregen med vasketøjet :-) Jeg viser bestemt ikke kun de polerede billeder på min blog MEN da jeg skulle vise min arbejdsstation og situationen lige PT er, at jeg nærmest ikke kan komme ind i mit værelse valgte jeg alligevel bare at vise vores spisebord, som fungerer som midlertidig arbejdsstation. Tror jeg er lidt flov over at rode SÅ meget, når nu det ser så godt ud alle vegne.(eller gør der i virkeligheden det?..) :-)
SvarSletKat hvor skønt et billede. Men det jeg først ser er badesandalerne! For de er i min verden grimme :)
SvarSletJeg kan lide din ærlighed og at du er upoleret. Derfor følger jeg med hos dig. Jeg viser også selv de grimme sider af mit liv. Det er jo det, der gør os til mennesker!
Britta: Jeg drømmer om det skab, jeg havde som barn. Man lagde det beskidte vasketøj på gulvet, og så kravlede det selv rent og lagt sammen op i skabet!
SvarSletWestmose: Gud ja, den leg er jeg da også tagget i... Lige nu er der orden. Lige nu! Det er godt at høre, man ikke er den eneste med kreativt rod:)
Onkel Anne: De badesandaler ER grimme!
Jeg synes det er rart at det ikke kun er mig der er ved at drukne i vasketøj, selv om din bunke ikke er ret stor i forhold til den bunke der tit er i vores hus.
SvarSletHvis nogen af jer finder en maskine der kan ordne det hele og måske også stryge tøjet er jeg meget intesseret i et eksemplar. Den ville falde på et tørt sted.
Da jeg så billedet med vasketøjet, inden jeg havde læst teksten, så jeg din søn! Jeg lagde ikke mærke til tingene i baggrunden, men tænkte, at du havde taget et billede af ham på gulvet... Ja, der er vasketøj i ethvert hjem (se f.eks. min blog med rod i stuen mens kontoret sættes i stand og gøres lækkert (forhåbentligt...)). Rod er vel ikke mere, end man gør det til. Tak fordi du også roder ;-)
SvarSletHeidi: jeg har for længst opgivet det med at stryge;)
SvarSletline: Engang, når jeg får modet, vil jeg vise jer, HVOR meget, jeg egentlig kan rode:)