Er der mig, der er copy-katten?

Professionelt paranoid!

Jeg får hjertebanken, når jeg ser en repræsentant for ordensmagten. Helt sikker på, at jeg er 'opdaget', sniger jeg mig langs væggen eller stirrer mig blind på spedometeret, der sjældent når 5 km over det tilladte. Opdaget i hvad? Alle mine forbrydelser? Jeg er noget af det mest lovlydige, der findes for hulan. Men jeg føler mig også straks ramt, så snart, jeg ser ordet copy-cat. Ikke mindst fordi jeg jo er Kat! GULP, Anders And! Er det mon mig, der hentydes til? For jeg bliver sgu da inspireret! Virkelig meget endda? Har jeg ikke kunnet finde grænsen? ÅHHHH!

STOOOOOP!! (Mig selv!) Stop paranoiaen. Stop tankemylderet. Det er ikke det værd. Jeg må tro på, at hvis nogen føler sig krænket, så kontakter de mig. På samme måde, som dette indlæg IKKE er en skjult vapper til nogen. Jeg har faktisk kun fulgt sporadisk med i den debat, der har floreret, men jeg kan forstå, den har trukket sit spor rundt i hele blogland.

Det er fint at tage en debat om kopiering. Blogland er nok ikke det smarteste medie til debatter, for man misser jo alt det, fra de blogs, man ikke er fast læser på. Derfor er dette egentlig ikke et debatoplæg. Bevares, I må hellere end gerne kommentere og debattere herunder, alle kommentarer er som sædvanligt mere end velkommen, jeg læser dem alle og tænker over alt, hvad der siges. Det er bare mere mine tanker, og så må I gøre med dem, hvad I vil:)

Nå, here goes. JEG har det sådan her:

Jeg har to forskellige holdninger: den ene angår helt unikke ting, som fx. applikationer. De tilhører sgu den, der ejer dem. Der er brugt tid og energi på at lave dem. Det gælder i mine øjne også designspecifikke detaljer. Fx. har Kleinsmekker designretten til sine striber på ringslyngerne. Altså på hvor brede striberne er. Det er fair nok, det har taget lang tid at nå frem til de helt rette proportioner. Jeg har syet nogle børnehave-tasker, hvor jeg ville være træt af, hvis I købte en, og kopierede målene helt nøjagtig. På den anden side, så har børnehave-børn altså en vis størrelse, så det er lidt svært at holde den hemmelighed for mig selv. Men så sæt lynlåsen anderledes. Tilføj en lomme, lad mig om at applikere. Gør i det hele taget noget andet, hvis du vil sælge dem. Hvis det bare er til dig selv og din pode, så knock yourself out!

Alt, hvad der er inspireret fra Etsy... helt ærligt damer, den kan vi sgu ikke tage patent på. Hvor gerne jeg end ville sidde på retten til at lave farverige smykker med resin-blomster, så kan jeg nok ikke slippe afsted med det. Jeg vil gerne, at når jeg nu var først med ideen, at I så lige holder snitterne fra MINE kombinationer. Dem har jeg brugt lang tid på. Men selve tanken om blomster på hårnåle og deslige... den kan jeg ikke ha for mig selv.

Ligesådan har jeg det med flagranker, kyser til børn, alt hvad der stammer fra Elsebeth Gynters bøger, retro-patchwork... ja alt det hejs, der er så meget af, og som ingen efter min mening kan tage patent på. Men det er altså bare min mening. Men derfor vil jeg med god samvittighed lave retro-patchwork til markedet.

Til gengæld ku jeg godt tænke mig, vi lod være at underbyde hinanden. Mine priser er sat, så jeg har en chance, så derfor vil jeg blive ked af det, hvis du laver noget der ligner til forveksling, bare billigere.

Jeg så lige på... åh hvor var det? Vintage Hausfrau, at hun laver nogle smykker med perler i jade til markedet. Og jeg fik sgu helt ondt i maven igen. Hvorfor? Fordi jeg har en hel stak liggende, som jeg bare ikke har fået vist jer. Har hun så førsteret? Ikke i mine øjne. Jeg har ikke set, nøjagtig, hvordan de ser ud, hendes smykker, men hvad nu, hvis mine ligner? Kommer jeg så i bad standing i blogland? Der er grunde nok til at få ondt i maven.

Med udgangspunkt i de smykker der, så vil jeg godt ha lov at sige: jeg har tænkt over det hele natten mens jeg ammede, og jeg er kommet frem til, at jadesmykker kan man ikke kopiere. Der er lavet omkring en milliard af dem til alle tider rundt om i verden. Jeg er fuldstændig vild med regnbue-effekter, og hvis det viser sig, at Vintage Hausfrau er det samme, så håber jeg, vi kan grine af det og blive enige om, at vi da VIRKELIG har god smag.

Må hellere for en god ordens skyld skyyyynde mig at råbe så højt jeg kan, at dette INTET har med den søde Hausfrau at gøre. Jeg ku bare se, at her var der fare for, at jeg ville blive kopi-mistænkt, ikke af hende, men af andre, og det orker jeg ikke.

Og nu vil jeg give mig til at sy nogle regnbue-retro-patchwork-tørklæder til det marked der. Bagefter vil jeg lave nogle smykker, og jeg håber så bare, at vi snart kan få lukket den debat her. Dette var mine holdninger (i hvert fald dem, jeg lige ku komme i tanker om). Jeg har skrevet i flow, så det er totalt fra hoften.

Karma i blogland

Træt efter en skøn overnatningstur hos en veninde, ruller jeg bilen ind i indkørslen. Aske har skreget i nat, hvilket gudskelov ligner ham dårligt, men pludselig husker jeg, hvor træt man kan være med sådan en babybasse i huset. Det er temmelig træt. Humøret var derfor mellem, da jeg lige sad ½ minut i bilen og hørte radio færdig inden jeg ville pakke ud, da jeg ser den. En boblekuvert! De fleste ville nok blive glade, men jeg tænker bare: oh shit, nu har det der netshopping endelig fået krammet på mig. Jeg kan ikke længere huske, hvad jeg bestiller. Hvordan skal jeg dog forklare min kæreste det? Findes der en Netshopping Anonymos? Kan jeg købe noget, der kan forsvare det? Trøsteshoppe et eller andet?

Granske granske granske... nej, ammehjernen blinker bare 'empty'. Der kommer ikke noget. Hm... Jeg må hen og lukke op, og se, hvad det er. Navnet bag på kuverten genkender jeg som en fra blogland. Mærkeligt, jeg har da ikke vundet nogen giveaways, selvom jeg gør hvad jeg kan. Nu er jeg først rigtig nysgerrig.

Stor forundring, tårer ned ad kinderne og gåsehud på armen!

Det er fra Cristine, en pige, jeg endnu har til gode at møde. Anledning: at hun kom til at love mig en billet til Kreamessen i Fredericia på min fødselsdag, men så var den alligevel lovet ud til anden side. Det er den slags, jeg kommer til dagligt. Aj, ok måske kun næsten dagligt, men er der nogen i verden, der har forståelse for den slags upsere, så er det dælme da mig! Derfor havde jeg heller ikke skænket det yderligere tanke. Vi kom afsted på messen, alle var glade. Hep! Og så sender hun mig dette som plaster på såret! NU glæder jeg mig da endnu mere til at møde sådan et sødt menneske. TAK, Cristine! Åh hvor er det sødt af dig!

Tænk sig... karma i Blogland:) Humøret er i top, og nu skal jeg prøve at lave nogle julestjerner, jeg har set et sted.... i Blogland!

Nyd dagen!

Nu starter det for alvor!

Jep, jeg har gjort et stort nummer ud af at netop dette billede er MIT. Det er fordi det IKKE må kopieres, og ikke må bruges uden min udtrykkelige tilladelse. Eller... det vil sige, de er jo også Janes, og hvis hun giver tilladelse, er det også ok. Men ellers... holder I bare snitterne fra dem;) Til gengæld lover jeg, de bliver mangfoldiggjort i applikationer på kreationer til MILLIONER!

 

Jeg vil vædde på, I kender det her: Man har ikke manglet DET, fordi man ikke kendte til DET. Men når man så først har opdaget DET, så er livet ikke fuldendt, før man ejer!

Idag kom brevet med DET.

Nemlig de første rentegnede skabeloner til applikationer, som Jane har lavet til mig. Jeg har nævnt det før, men jeg er da fuldstændig pjattet med hendes streg. Så pjattet, at jeg for ikke særlig lang tid siden skrev til hende, for at høre, om vi ku samarbejde om 'et eller andet'. Længere var jeg ikke i mine overvejelser, jeg vidste bare, at det der, det måtte jeg på en eller anden måde arbejde med. Jane fandt mig på Facebook, og vi har så skrevet frem og tilbage med ideer og skitser og tanker og planer.

Jeg er virkelig fuldstændig på røven over at 'møde' et menneske, som jeg kan kontakte på den måde, og som så bare køber ideen med det samme og bruger tid og kræfter på mig og min plan. Jeg har før arbejdet sammen med mennesker, jeg kun kender fra nettet. Men de andre gange har jeg dog 'kendt' dem i forvejen. Jane kender jeg overhovedet ikke. Jeg har læst hendes blog, og jeg kan se på Facebook, at vi 'synes om' mange af de samme ting. Men lige nu arbejder vi bare sammen om det her. En dag vil jeg møde hende, det er jeg nødt til. Jeg er nødt til at se giraffen, og jeg er nødt til at sige hende pænt tak i virkeligheden. Jane ved, jeg elsker hendes streg, så svesken sender da lige 9 bogmærker med, bare sådan fordi. De kan forresten købes i hendes butik på Amio.

Jeg bruger virkelig meget tid på nettet. Fordi jeg har tid, da jeg jo er på barsel, men sgu også fordi jeg her finder inspiration og kommer til at kende en del dejlige mennesker. Blogland er nyt for mig, jeg findes også på et forum, hvor jeg har fået nogle rigtig gode venner. Både nogen, jeg har mødt, men også nogen, jeg kun kender gennem skærmen. Er det flovt? Er det hult? Er det pseudo? Nej, det er det ikke, for ikke en eneste gang er jeg blevet skuffet, når jeg har mødt dem (kun kvinder) i real life. Ikke en eneste gang har jeg taget fejl. Alle har via skærmen givet et indtryk af sig selv, som stemte overens med det indtryk, jeg fik, da jeg mødte dem. Jeg får lyst til at fortælle, at jeg jo også har masser af 'rigtige' venner, men så bliver jeg alligevel sur på mig selv, for hvorfor vil jeg helst negligere måden, jeg har mødt dele af min omgangskreds på? Vi er jo mødtes om en fælles interesse, og nogle har jeg så udviklet venskaber med. Ligesom hvis man går til zumba. Min hobby er bare ikke zumba, men håndarbejde.

Jeg glæder mig til at komme igang med at applikere, men lige nu er jeg løbet tør for vliesofix. Men det gør egentlig ikke så meget, for så kan jeg gå og nyde billederne et par dage.