onsdag den 29. juni 2011

Connie i BH

I min kalender i dag stod der: Connie i BH. Det gjorde der fordi jeg havde et møde i børnehaven med en ergoterapeut, der har kigget lidt på min Jens.

Drengen med de smukke øjne og det poetiske sind. Drengen, der ikke helt når jorden, når han går, men svæver 10 cm over - med hovedet i skyerne. Drengen, der siger: 'Mor, hvornår  må jeg komme ind i din mave igen?' Drengen, der aer sin lillebror i øjet af jalousi. Drengen, der kalder mig 'Min Elskede Mor'. Den dreng, der sidder i mit hjerte, der hvor hjertet gør lidt ondt. Den dreng, jeg altid passer lidt ekstra på. Drengen, der er født med så spinkle hænder, at hans Bedstefar spontant udbrød: Hvad skal han mon være? Og jeg bare kunne svare: Klejnsmed? Drengen der stadig er så spinkel, at Carsten mener, han har alu-stel.  Drengen, der bliver bange for sin kammerat på 2½, når han er for vild. Min dreng.


For en god ordens skyld, så er der ikke noget galt med ham. Nu ved jeg bare lidt mere om, hvor hans udfordringer ligger. Eller... det har jeg altid vidst, nu har jeg bare papir på det, og professionelle ord.

I mit liv er det sådan, at jeg får de børn, jeg har brug for at få. Dem, der kommer til mig for at fortælle mig noget om livet, og jeg får de børn, der har brug for mig. Heldigvis fik Jens også den far, han har brug for, og det er en far, der aldrig snakker om at være en rigtig dreng. Vores søn er nemlig ikke den første i det højeste træ, og jeg takker de højere magter for, at have givet Jens en far, der forstår sin søn.



Posted by Picasa

5 kommentarer:

  1. Åh Kat jeg sidder med gåsehud, for hvor er det en rørende fortælling om din skønne Jens! Og ved du hvad? Jeg holder mest at de unger, der er noget særligt, har en personlighed lidt ud over det sædvanlige.
    !
    Og hvem der bare havde en far som Jens'!

    SvarSlet
  2. Hvor er Jens heldig!!!

    'Forældre kan opdrages til at forstå, men så skal man også ha' haft dem fra små'

    Tænk sig, Jens er udstyret med forældre, som han stort set ikke behøver at opdrage på - de ser ham nemlig allerede.

    Jeg sidder sgu her og småtuder, Kat - sikke en kærlighedserklæring. Både til Jens, men også til Jens' fars måde at være far på. Du er fantastisk, unge dame!

    SvarSlet
  3. Lars (Jenses far)29. juni 2011 kl. 16.09

    Drengen der er nøjagtig lige så følsom, som sin stortudende far... Men som aldrig, som sin far, skal tvinges til at være andet.... Et menneske er født som noget specielt, en skam det ligger i vores kultur at ensarte...
    Tusind-milliarder-trillioner Tak! Og lige over dejligste, skønno'este Katteven..
    Elsker dig for evigt... Farsi.

    SvarSlet
  4. Sikke da en bunke dejlige kommentarer til et indlæg:):):)

    Hej Lars! Selv trillioner tak;)

    SvarSlet
  5. Kat, smukke smukke ord. Dem burde alle forældre læse. For der findes mange mange børn som IKKE bliver set som det de er og ikke mindst, hvorfor de kom specielt til dem de skulle komme til.

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!