tirsdag den 1. februar 2011

Debatten om prissætning

Den må gerne foregå her hos mig, for jeg synes den er vigtig. Ikke mindst nu, hvor mange af os skal på samme marked med ting, der minder om hinanden. Hvad gør vi? Hvad synes I? Jeg tvivler på, vi kan blive enige, men måske er det sundt nok at ha snakket lidt om det, inden vi mødes?



Jeg ved godt, hvad jeg synes! Jeg synes, at vi skal tage en reel pris for vores varer. Der findes formler til den slags, jeg kan sgu bare ikke huske dem, men det er der nok andre, der kan?

Helt ærligt, min tid er penge værd. Hvis jeg på nogen måde skal gøre mig forhåbninger om, at mine børn skal ha smør (man skal altid ha smør, bare spørg de der Price-brødre), så skal jeg ha en eller anden form for timeløn. Jeg hygger mig med det, jeg laver, bevares, men jeg vil ikke være til grin for min tid. Hvis jeg nu skal være helt helt ærlig, så bliver jeg en smule fortørnet, når jeg ser ting til salg, som minder om dem, jeg laver, til en meget lavere pris. Ikke alene hapser det mine kunder, fred være med det, men det signalerer, at vores arbejde, vores hænders og hjerters arbejde ikke er noget særligt værd. Og det er det!

Jeg er klar over, at man ikke kan tage en reel timeløn for håndstrik, og der er sikkert også andet, som tager alt for lang tid. Der er nok ikke kunder til 2000 kr's sweatre. Men hvad så? Hvad gør vi? Jeg ku bare rigtig godt tænke mig, at vi konkurrerede på design, og ikke på pris. Jeg ville synes, det var mest fair.

Der er mange mange flere lag i denne debat, jeg håber, I vil tage den med mig, komme med aspekter og forslag, som det falder jer ind.

Lad os værdsætte os selv og hinanden i stedet for at underbyde. Hvad siger I?

10 kommentarer:

  1. Formlen er forskellig afhængig om om man sælger mad, et produkt eller en ydelse.

    Men det er noget med at lægge 70% til indkøbsprisen, hvis det altså er noget som skal give smør på brødet.

    Og der er da kunder som vil give 2000 kr for en sweater! Tænker her på Gudrun&Gudruns produkter, som nok er mest kendt for deres sweater der var med i Forbrydelsen.

    Hvis man vil leve af det, så bliver man altså nødt til at sætte den pris som det reelt koster at lave! Dvs materialepris plus timeløn. Man skal så også være god både på designfronten, men nok allermest på branding.

    Jeg er stor tilhænger af at man ikke underbyder hinanden. Jeg synes dog at der skal være plads til alle. Både dem der gerne vil have en ordenlig pris og hvis ikke leve af det, så tjene på det. Og så dem der bare hygger sig med det og gerne vil have dækket materialeprisen.

    SvarSlet
  2. Selvom jeg ikke skal med på det famøse Forårsmarked, vil jeg følge med i debatten - med stor interesse!! Har mange af de samme overvejelser mht salg af mine billede. For nogle år siden solgte jeg en del, og det var ligesom omm det fandt sit leje...men tanken om hvorvidt jeg underbyder mig selv, mit talent og min dyre tid, er ALTID i baghovedet...Det er SÅ SVÆRT at navigere i.
    Spændt på, hvad I byder ind med herinde.
    God dag
    Frk. Hverdag

    SvarSlet
  3. Arhj, kan se, det kan læses som en fornærmelse af håndstrikkede sweatre! Det er det SLET ikke! Jeg strikker selv, men kun ganske lidt til salg, netop fordi jeg ikke selv tror på, at mine produkter kan sælge til sådan en pris. Undskyld, strikkere, det var virkelig ikke for at fornærme jer!

    SvarSlet
  4. Selvfølgelig skal der være plads til alle. Det skal der altid. Jeg er overhovedet ikke tæt på, at komme til at leve af det her, men jeg vil gerne ha det som et supplement, der tæller. Under alle omstændigheder vil jeg gerne være loyal overfor dem, der prøver at leve af det. Derfor prøver jeg at sætte mine priser højere, end jeg umiddelbart ville ha gjort. Jeg er ikke god til det, og jeg kommer tit til at sætte dem for lavt, men jeg øver mig.

    SvarSlet
  5. strikkere fornærmer du vist ikke, jeg syntes prismæssigt strik til salg, på sin vis er uderpris vuderet. altså enten skal man strikke så pindende ryger, eller se det som bi beskeftigelses foran tv.
    for hvis man skulle havde noget der minde om en timepris ville strik være pænt meget dyre end det er, nå men for mig er det en opvejning af matrialepris, og tid. det syede kan man holde en ok timepris på, lige så fimoknapper, men strik så skal man vist være heldig med max 25 kr i timen..eks matrialer...

    SvarSlet
  6. Som jeg skrev til det forrige indlæg, så er eksemplet med patchworkbolden et godt et. Jeg har set dem solgt for 75 kr., hvilket jeg synes er alt for lidt. For som jeg også skrev, så skal man virkelig være hurtig, hvis man skal skrue sådan en sammen i hånden på meget under 3 timer. Istedet kunne man sy et sæt sengetøj af lapper og sælge det for 4-500 kr.? Og dem kunne man måske nå at sy 2 af på den samme tid. Jeg skal ikke tjene penge - jeg drømmer bare om, at kunne finansiere min hobby :-) Og må nok se i øjnene, at det ikke er patchworkbolde, der skal finansiere den, selvom jeg synes det er sådan en fin lille ting, der både er en god gave og et godt stykke legetøj.

    Kh. Mette

    SvarSlet
  7. jeg kender heller ikke prislejet for hjemmelavet ting ... men jeg plejer at sige at jeg skal have stofprisen og garnet og bånds pris tilbage derefter må jeg så se om hvad jeg så kan være bekendt ,for det skal jo også være syet pænt og det skal være pænt efter et par vaske ,ja jeg syr :)
    jeg kikker ikke på hvad andre tager for deres vare. jeg underbyder ikke eller overbyder ,det er det jeg mener :)

    SvarSlet
  8. Jeg synes det er en rigtig god debat at få startet, og en fin måde at høre hvad andre tænker. Jeg skal ikke selv med, men ved jo at spørgsmålet dukker op hver gang man har lavet en ny ting man gerne vil sælge. En ting er jo hvad man gerne vil have dækket(materialer og evt time pris), men hvad vil andre give. Det gode ved markederne er at de fleste der kommer godt ved at varene er håndlavet i dk og ikke på en fabrik i kina, og derfor også lidt dyre.

    SvarSlet
  9. Spændende debat som jeg lige vil følge med i. Jeg strikker bl.a. en del ( og blev ikke fornærmet)men har også lavet en masse andre forskellige ting, f.eks. patchwork bolde som ganske rigtigt tager rigtigt lang tid at lave og ømme fingre får man.Jeg kan desværre ikke deltage i forårsmarkedet, men overvejer julemarkedet, hvis der kommer sådan et igen.
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
  10. Jeg har det sådan at jeg tager den pris jeg tager og hvis andre så tager mindre end mig så er der bare ikke noget at gøre ved det. Jeg skal nok få det solgt alligevel et andet sted. Jeg prøver at finde en ca. timepris, men med nogle ting er det svært. F.eks. tager det rigtig lang tid at lave en thekande, men det er svært at tage 1000 kr. for den. Men så må jeg hente lidt ind på noget andet der er hurtigere at lave.
    Nogle gange oplever jeg også at kunsthåndværk kan koster for lidt, så man ikke har lyst til at købe det. Der sker et eller andet psykologisk tror jeg, så man får en fornemmelse af at det ikke er godt lavet.

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!