torsdag den 25. november 2010
Ild i splejsen
Der burde virkelig ikke være noget odiøst i, at jeg har tændt op i pejsen. Det er koldt. Det sner. Jeg fryser (fordi jeg ikke kan overskue at lede efter mine varme sokker). Vi har et pejs. Vi tænder op.
Eller det vil sige: min kæreste tænder op. Det er hans job. Sådan er det bare blevet, det er ikke noget, vi har snakket om, men det falder sig naturligt, nu da det er ham, der har flest testosteroner i kroppen af os to. Men nu er han på arbejde, og jeg fryser grundet de manglende sokker. Så jeg har altså tændt op. For første gang!
Det er pinligt, intet mindre end pinligt. En kvinde på 34, der plejer at sætte en ære i at kunne det meste selv. I hvert fald det vigtige. Jeg kan skifte olie på en traktor, for fanden! Så kan jeg da også tænde op i min egen pejs, når jeg fryser. Engang var mine kæreste ejendele min symaskine og min boremaskine. Nu ved jeg ikke engang, hvor min boremaskine er!
Hvad er der sket for den der selvstændige kvinde på 34? Hun fik en mand. En mand, der kan alt det der hejs, som mænd nu kan. Men jeg ku jo også. Jeg vil godt hjem nu. Hjem til mig selv, hjem i mit eget jeg, hvor jeg som udgangspunkt og til det modsatte er bevist, kan det meste selv. Hvor jeg ikke bare venter, til der kommer en mand og ordner det for lille mig.
Jeg får en ubændig trang til at skifte dæk eller noget i den stil...
Nyd dagen!
Etiketter:
kvinde
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jamen, det er da det rette tidspunkt at skifte dæk på! Så kan du bagefter liste ind og nyde en kop varm kaffe ved siden af pejsen :)
SvarSletJeg gjorde det i går, vel vidende, at gemalen måske ville blive misundelig... nej, han syntes det var dejligt, at jeg havde gjort det.
You go, girl!
Fuckedi FUCK! Nu har jeg forsøgt at tænde op i den l*rtepejs 3 gange uden held. Min kæreste kommer hjem om lidt, og jeg har fundet de tykke sokker. Næste trin må være, at jeg prøver at få det lært af en prof. Det er åbenbart ikke alt, man kan lære ved bare at forsøge sig frem.
SvarSletDer må være noget galt med pejsen. Den virkede ellers igår?
Du er for sjov Kat....ELSKER din skrive stil....du får mine smilebånd helt op til ørerne! TAK!
SvarSletDet der med at tænde op er faktisk noget man kan lære (lege) sig til. Det er bare med at starte med noget meget småt og så lægge større stykker på efterhånden og så især sørge for luft nedefra. Prøv dig frem, ellers må du gå til spejder så du kan lære det :-))) Du kan også komme over til mig så kan du få et kursus.
SvarSletVarme vinterknus fra
fru Jensen
Gudhjem
P.S. Det er dog som regel manden i huset der fyrer her hos os.
Jeg tør næsten ikke sige det...
SvarSletJeg HAR gået til spejder. Jeg HAR bål-beviset. Jeg gik til spejder i mange år. Jeg kan godt tænde bål med en enkelt tændstik og ingen papir og alt det fis der. Bare ikke i den forbaskede pejs!
Jeg gi'r op!
SvarSletPejsen har tændt sig selv! Sidst jeg forlod dyret var der bare røg og ulmen, og pludselig er der ild? Hvad er det, jeg ikke har forstået? Pejsens mysterier åbenbarer sig for mig. Jeg må spørger manden, når han kommer hjem.
Roger, over and out for denne gang
Jeg kan da også godt bruge en boremaskine, men nu er det altså sådan at Jannik elsker alt sit værktøj og han elsker at bruge det, så hvorfor i alverden skulle jeg?!
SvarSletTil gengæld kan jeg strikke og det kan han slet ikke finde ud af!
Jeg ved ikke om jeg kan tænde en pejs, men lidt ild kan man vel altid lave ;-) Det lykkedes jo også for dig - til sidst.
Du er så skøn, Kat. Jeg sidder her og klukker for mig selv. Men hvor er det dog dejligt at der kom ild i pejsen.
SvarSletDejlige varme snevejrshilsner
CilleBille