søndag den 7. november 2010

Elefanthue DIY

En ny elefanthue mens modtageren sover til middag? Lyder det som ønsketænkning? Se med her, og opdag, hvor nemt og ikke mindst billigt, det kan være at ekvipere børnene selv.

Den stribede er en, jeg har købt i genbrug til en 5'er, fordi jeg ikke kunne finde sidste års model at måle efter. Jeg troede, han kunne passe den, men han er klogere, end jeg lige regnede med (han har i hvert fald større hoved), så han har prøvet den, og jeg har på øjemål vurderet, hvor meget større, den nye skal være.

Jeg har lagt den gamle hue på stoffet, (husk at lægge det dobbelt) og så har jeg bare frihåndsklippet den så stor, som jeg nu har sjusset mig frem til, den skal være. Jeg har brugt strækvelour til yderstof og t-shirt stof til foer, men hvad som helst med stræk kan bruges.



Frææææææs! Rundt i kanten og foran. Jeg har brugt min overlocker, men du kan sagtens bruge en alm. zig zag på din symaskine, hvis du ikke ejer sådan et apparatus.


Jeg har klippet en ribkant, der er et par cm kortere end hullet til ansigtet. Så trækker den lidt sammen, og der kommer ikke luft ind. Husk at klippe, så du har to gange sømrum, da den ender med at ligge dobbelt. Min er ca. 6 cm bred, det giver en ribkant på ca. 2 cm. Ribkanten sys sammen til en ring.


Ribben nåles fast ret mod ret, og det overlock-fræses på.
Igen ret mod ret sættes ribben på den anden del af huen. Det kræver lidt rumlig intelligens, men prøv dig lidt frem, det er ikke så svært, når man sidder med det i hænderne.


Det hele vendes rigtigt, og den nederste kant overlockes.

Færdig! Og så er der endda tid til en kop kaffe og lidt blog-surf inden han vågner og kan prøve den.

God arbejdslyst!

Nyd dagen!


Posted by Picasa

7 kommentarer:

  1. Det var da en genial måde at få rib sat i huen ;0) Det skal jeg huske ;0)

    SvarSlet
  2. Ja, det var også min tanke :)

    MVH
    Mette

    SvarSlet
  3. TOTALT cool ... står lige og mangler én til den yngste, så måske jeg skal kaste mig ud i et projekt snart! Dine DIY'er er bare så lækre! Tak for den her!!
    Ha' en skønherlig aften.
    Kh. Jane

    SvarSlet
  4. Det lyder supernemt, det skal da prøves ;O)

    mange hilsner Jane

    SvarSlet
  5. Ja, det kan dårligt blive meget nemmere:) Man kan stikke ribben fast, så der er lidt mere hold på det hele, men man kan også lade være, og bruge sin tid på noget andet;)

    SvarSlet
  6. Det er en utrolig flot DIY, jeg får rigtig meget lyst til at kaste mig ud i det, og måske gøre jeg alvor af det, håber jeg kan lave en flot afslutning forneden med en alm symaskine.

    SvarSlet
  7. Det var godt nok smart - det skal prøves.
    Hilsen Heidi fra Egholmvej 16

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!