søndag den 28. november 2010

Bananaboy

Eller: starten på løsrivelsen?
Dagen har budt på den mest skelsættende begivenhed i Askes liv, siden den dag han blev født. Mit lille barn har taget det første skridt væk fra mor, ud i verden. Fra nu af bliver vores symbiose mindre og mindre tydelig, og han bliver mere og mere en selvstændig person. Han har spist sine første bidder af en banan!

Small step for small man, BIG step for mummy, siger JEG bare!

Da han senere lå hos mig og sov, og ikke længere lugtede af mælk, men af banan, var jeg lige ved at græde. Jeg ejer ham ikke. Han er bare til låns. En opgave, der skal behandles med største ærbødighed og ydmyghed, for om lidt spiser han helt selv, og om lidt længere har han ikke brug for mig mere. Til den tid skal han gerne vælge mig af lyst, så blandt andet derfor skal jeg tage mor-opgaven alvorligt.

Så meget fik jeg ud af to bidder banan! For meget tid? Nej, bare mor på barsel. Det er nu, det helt store findes i det helt lille. Det er nu, jeg kan mærke det. Det er næsten det bedste ved sådan en barsel.


Billedet er lånt her



8 kommentarer:

  1. Hi, kan sagtens følge dig, min datter fik grød for første gang i går, og det var ikke uden tårer fra min side. Både lidt vemodige tårer over at hun ikke længere er spæd, men også stolte tårer over, at min lille mus er blevet så stor :)

    SvarSlet
  2. LOL tillykke med knægten ☺ Hvad skal der ikke blive af dig, den dag han tørrer dit kys af kinden med kommentaren "mor ikke her.. det er pinligt!"

    SvarSlet
  3. Hej Kat, du må gerne låne mine DIY og linke til dem, det er jo det de er til...

    SvarSlet
  4. Også til lykke herfra, store baby-skridt.
    Helle.

    SvarSlet
  5. Åh, det er da dejligt, man ikke er den eneste, der synes, det er lidt vemodigt. Og Maja, jeg tør slet ikke tænke på den dag! Den dag er jeg ikke skabt til;)

    Tak, Lise, rigtig fedt:)

    SvarSlet
  6. Uha, jeg havde næsten fortrængt hvordan det føltes, men røg lige tilbage midt i alle barsels-hormonerne og de store følelser. Det sjove er, at jeg netop er igang med at læse "Hvor lagde jeg babyen?" hvor Julia Lahme er igang med at stoppe med at amme ... hvis du ikke har læst den, så er den vist bare rigtig meget til dig lige nu - om ikke andet, så for at du kan blive mindet om at du ikke er alene i verden med de følelser.
    Flot at sønnike kan bide af banan, dog! Du har helt ret - det kan godt være at det lyder bagatel-agtigt for udenforstående, men det er sgu STORT!!
    Hils Banana-boy og klap ham på skulderen, og ha' en skøn dag imorgen, for nu er idag vist snart slut.
    Kh. Jane

    SvarSlet
  7. Smukke betragtninger på en advents-søndag.
    Hilsen Frk. Hverdag

    (og ja: Link endelig til min EENESTE ENE DIY. God ide med biblioteket)

    SvarSlet
  8. Åh Kat, hvor kan jeg følge dig! Min datter nr. 3 ammes stadig fuldt (hun er 3½ mdr.) og jeg GRUER for den dag, da hun skal vænnes fra! Ja, for så er man nemlig ikke uundværlig - aldrig mere!

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!