onsdag den 29. september 2010

Nu starter det for alvor!



Jep, jeg har gjort et stort nummer ud af at netop dette billede er MIT. Det er fordi det IKKE må kopieres, og ikke må bruges uden min udtrykkelige tilladelse. Eller... det vil sige, de er jo også Janes, og hvis hun giver tilladelse, er det også ok. Men ellers... holder I bare snitterne fra dem;) Til gengæld lover jeg, de bliver mangfoldiggjort i applikationer på kreationer til MILLIONER!

 

Jeg vil vædde på, I kender det her: Man har ikke manglet DET, fordi man ikke kendte til DET. Men når man så først har opdaget DET, så er livet ikke fuldendt, før man ejer!

Idag kom brevet med DET.

Nemlig de første rentegnede skabeloner til applikationer, som Jane har lavet til mig. Jeg har nævnt det før, men jeg er da fuldstændig pjattet med hendes streg. Så pjattet, at jeg for ikke særlig lang tid siden skrev til hende, for at høre, om vi ku samarbejde om 'et eller andet'. Længere var jeg ikke i mine overvejelser, jeg vidste bare, at det der, det måtte jeg på en eller anden måde arbejde med. Jane fandt mig på Facebook, og vi har så skrevet frem og tilbage med ideer og skitser og tanker og planer.

Jeg er virkelig fuldstændig på røven over at 'møde' et menneske, som jeg kan kontakte på den måde, og som så bare køber ideen med det samme og bruger tid og kræfter på mig og min plan. Jeg har før arbejdet sammen med mennesker, jeg kun kender fra nettet. Men de andre gange har jeg dog 'kendt' dem i forvejen. Jane kender jeg overhovedet ikke. Jeg har læst hendes blog, og jeg kan se på Facebook, at vi 'synes om' mange af de samme ting. Men lige nu arbejder vi bare sammen om det her. En dag vil jeg møde hende, det er jeg nødt til. Jeg er nødt til at se giraffen, og jeg er nødt til at sige hende pænt tak i virkeligheden. Jane ved, jeg elsker hendes streg, så svesken sender da lige 9 bogmærker med, bare sådan fordi. De kan forresten købes i hendes butik på Amio.

Jeg bruger virkelig meget tid på nettet. Fordi jeg har tid, da jeg jo er på barsel, men sgu også fordi jeg her finder inspiration og kommer til at kende en del dejlige mennesker. Blogland er nyt for mig, jeg findes også på et forum, hvor jeg har fået nogle rigtig gode venner. Både nogen, jeg har mødt, men også nogen, jeg kun kender gennem skærmen. Er det flovt? Er det hult? Er det pseudo? Nej, det er det ikke, for ikke en eneste gang er jeg blevet skuffet, når jeg har mødt dem (kun kvinder) i real life. Ikke en eneste gang har jeg taget fejl. Alle har via skærmen givet et indtryk af sig selv, som stemte overens med det indtryk, jeg fik, da jeg mødte dem. Jeg får lyst til at fortælle, at jeg jo også har masser af 'rigtige' venner, men så bliver jeg alligevel sur på mig selv, for hvorfor vil jeg helst negligere måden, jeg har mødt dele af min omgangskreds på? Vi er jo mødtes om en fælles interesse, og nogle har jeg så udviklet venskaber med. Ligesom hvis man går til zumba. Min hobby er bare ikke zumba, men håndarbejde.

Jeg glæder mig til at komme igang med at applikere, men lige nu er jeg løbet tør for vliesofix. Men det gør egentlig ikke så meget, for så kan jeg gå og nyde billederne et par dage.
Posted by Picasa

3 kommentarer:

  1. Super fed idé! Glæder mig da allerede til at se nogle færdige resultater!
    Og ja hende Jane har da en übercool streg... må straks ind og tjekke amio... :)

    SvarSlet
  2. Ej, men altså, Katrine ... sikke dog du kan. Tror altså ikke jeg kan tåle så meget skamros! Har lige siddet og skrevet at du ikke behøvede at blogge idag, og så har du allerede gjort det! Og sikken et indlæg!! Tror lige jeg skal starte med at sige 1000 tak for reklamen - det kan bare ikke købes for penge! - og begejstringen er jo, som du forhåbentlig véd, helt og aldeles gengældt! Er helt vild med den måde vi samarbejder på - superfed ping-pong - og med de lækre produkter du har fremtryllet overlader jeg gladeligt mine tegninger i dine hænder.
    Du må bare ud og shoppe noget vliesofix i en ruf, unge dame ;-)
    Ha' en super-nice aften, og husk nu at smække benene op!!
    Kh. Jane

    SvarSlet
  3. Kære Kat,
    Hvor er det nogle fine applikationer! Jeg er helt vild med rygsækken. Hvad koster den? og har du dem med på markedet? Der ses vi jo ;-)
    KH C

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!