søndag den 11. december 2011

Renselse


Og sorg. Man skulle tro, det var løgn, ikke? At det skal være så svært for en voksen kvinde at rydde op og smide ud i sit skab. Men det er det. Det er egentlig ikke fordi selve oprydningen er svær, det er det, den repræsenterer i form af 'farvel'er' og indsigter. I al sin pinlige har jeg siden jeg blev gravid med Jens - vi taler rundt regnet 5 år! - har jeg haft ca en trediedel af mit skab fyldt op med Tøj Jeg Helt Sikkert Kan Passe Om En Måned.

Hov! Kom til at trykke 'udgiv' uden på nogen måde at være færdig:( Nåmmen, det jeg ville sige var, at jeg jo har ryddet ud i skabet med tin, jeg ikke kommer til at kunne passe igen, mens de stadig er bare lidt moderne. Det blev til... hold nu fast! 4 poser til genbrug og 5 til skrald. Bagest i skabet havde jeg en (nej, ok to) poser med lækkert lingeri, som nu er røget ud. Jeg var bogstaveligt talt nødt til at overtale mig selv til at smide det ud. Altså... Jeg har idag stået og talt højt til mig selv, ind i mit skab!

Men hvorfor skal det være så svært? Med de poser røg den sidste tro på, at jeg foreløbigt kommer ned i en bare nogenlunde tilforladelig størrelse igen.

I oprydningen indså jeg også, at cirka halvdelen af mit tøj må gå under kategorien 'hyggetøj/nattøj'. Altså tøj, jeg ikke kan være bekendt at tage på ud af huset. Tror, mit nytårsforsæt må være noget med at tage mig selv alvorligt nok til at anskaffe noget tøj, jeg ser bare nogenlunde ud i.

Published with Blogger-droid v2.0.1

2 kommentarer:

  1. Hatten af for dig. Mit skab (og kælderrum) bugner stadig...

    SvarSlet
  2. Det er vigtigt at få ryddet ud, for så er der plads til nyt.

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!