onsdag den 8. juni 2011

Imperfection

Her ser i dagens fødselar i den positur, han indtog under den obligatoriske fødselsdagsmorgenmad. Det var ellers lige før, dagen var blevet forbigået i tavshed, for hans mor var ved at gå i sort i aftes. Da alle øglerne ENDELIG sov klokken alt alt for sent, var der tid til, at mor ku sætte sig til at hyle over egne manglende evner som... mor.

Hvad fanden sker der lige for mig? Jens skal på sin første koloni i dag, så igår gik med forberedelser til henholdsvis koloni og fødselsdag. Enkle forberedelser, vel og mærke. Købe ind, pakke, slut. Ikke noget kompliceret, vel? Alligevel er det, som om jeg har bladret forbi samtlige sider i Den Store Mor Bog, og end ikke består den simpleste af alle eksaminer: stik en pind i en lort uden at splitte begge dele ad i atomer.


Lykkedes det for mig? Nej, det gjorde sgudda ikke! Jeg skulle købe hele TO ting til den koloni der, og hvad sker der? Jeg kan ikke finde ud af det, så jeg køber både lagen og bleer i forkerte størrelser. Kære, praktiske mand rydder op efter mig, tryller et kolonilagen og drøner til Ringe og bytter bleer en halv time i lukketid, med Jens i bilen. Drengen falder naturligvis i søvn i bilen, for det ER jo ikke ligefrem meningen, at børn på 3½ år skal vær oppe efter kl 21, vel?! Godt så, jamen så er han jo i hvert fald puttet... I sit tøj. Uden at få børstet tænder.

Så var det tid til moren store tudetur, der foregik med en halvspist fødselsdagsbolle i munden, mens jeg bare vrælede: 'Jeg kan jo ikke finde ud af deeeeeeeet.' Mandens kommentar var: 'tror du ikke bare, du skal gå i seng?' Det helt store problem er, at jeg sgu strammer an. Jeg gør det virkelig så godt, det er muligt for mig, og alligevel glipper selv de simpleste ting. Hvis bare, jeg vidste hvorfor, så ville jeg gøre noget ved det, men helt ærligt: det her er mit max! Evnerne rækker bare ikke længere, og alligevel sidder jeg i skrivende stund og spekulerer på, om Jens mon fik nattøj med på koloni? Jeg kunne nemlig ikke finde noget i aftes, og ja, det var jo ikke fordi han havde det på. Nej, det var sgu fordi jeg ikke har styr på stumperne. Det er da sådan noget, mødre har styr på, er det ikke?


God fødselsdag til Aske! Mit ønske for ham er, at hans mor øver sig bare lidt mere, strammer bare lidt mere an, og for fanden da ser efter at huske den pusletaske i fremtiden. At det ikke kommer bag på hende hver eneste morgen, at der skal smøres madpakker, og at det derfor er smart at ha BÅDE rugbrød OG leverpostej i huset. Med skam må jeg melde, at Jens' madpakke i dag består af fødselsdagsboller med leverpostej. Flot, Kat! Virkelig flot!

Og få så for helvede dit hoved ud af din røv, og vær noget for dine børn i stedet for at sidde her og ynke over egne manglende evner, dame!





Posted by Picasa

6 kommentarer:

  1. ha ha ha... kan sige du ikke er den enste. Tror nu bare det fordi der er meget at se til med børn i huset osv osv og osv.... ha ha ha... Jeg glemmer også tit halvdelen af det jeg skal huske og tænkte faktisk igår, hvorfor er der bare nogen mødre der er så mega total overskuds agtige.. det sku da snyd!!!!! Hvad sker der for det??? hmm.. MEEEEN... så vil jeg vende den og sige at det der gør en til en god mor er vel bare at man elsker sine unger over alt på denne jord og man vil dem det bedste, om man så engang imellem glemmer et par ting eller 2, det synes jeg ikke gør en til en dårlig mor!!! ;-P Tværtimod. tror det ganske normalt. ;-P

    SvarSlet
  2. Jeg vil også sige, at du bestemt ikke er ene i båden.
    Jeg tror jo egentligt (eller også er det noget jeg siger, for at få mig selv til at få det bedre - men hvad - det virker :)), at alle mødre ender i det hul indimellem. Utilstrækkelighed på alle de fronter man skal præstere på. Og dem er der altså bare mange af! Man kan ikke gøre det hele 100%, men prøver alligevel med tungen hængende ud ad halsen. Og så kommer man til kort.

    Men jeg siger også som Kristiane - Det skal nok gå alt sammen, når bare intentionerne er gode og kærligheden er med. Så klarer han sig også uden nattøj og 3 madder med leverpostej kan nydes på lige fod med den allermest speltfyldte sandwich.

    Håber humøret vender :)

    SvarSlet
  3. Det er ikke slemt at få fødselsdagsboller med leverpostej med en enkelt gang eller to... Det sker indimellem for os også at vi har haft hovedet under armen og børnenes madpakker derfor bliver lidt sjove...
    Men så er der da lidt forandring.
    ØHHH Kat du er ikke alene i den båd, der er mange andre (incl. mig selv) der fik en MOR bog med mangler...
    Bare du ikke bliver den der pinlige mor når dine børn bliver større, som jeg tror jeg desværre ofte er.
    Uha jeg kan træde mig selv over tæerne når jeg ser Maxs ansigt og hører hans stille suk.

    Ha det nu godt!

    SvarSlet
  4. Nu er jeg langt over den alder hvor min søn var lille; men mon ikke jeg kan genkende den situation.

    SvarSlet
  5. Der er a-dage også er der b-dage. Så længe der bare er flere a-dage end b-dage, så må sidstnævnte bare tages med. - Og en tudetur...., det er ligesom luften. Det er godt at få renset ud engang imellem.

    Der er ingen børn, der endnu er kommet galt igennem livet, fordi de fik boller med leverpostej med eller fordi der blev handlet forkert ind.

    Op med humøret, du er som alle os andre mødre. Har store ambitioner på egne vegne.

    SvarSlet
  6. Ohh hvor jeg genkender det. Både når jeg har glemt dit og dut og 3 min. for sent opdager at man skulle have været til sommerfest i børnehaven - eller når man er vildt presset og derfor får snerret af de uskyldige øgler... Det sidste er absolut det værste!!
    Og når jeg så sidder og punker mig selv - og jeg sandelig også lige kan se naboen i bedste supermom stil har bagt kage og har lille-pigen sammensat i moderigtige farver mens min egen smutter afsted i to forskellig-farvede strømper + samtidig ser at jeg egentlig også burde have tjek på ungernes vitamin-indtag - ja så rammes jeg lidt af den der - hvem er det jeg prøver på at narre?? Jeg er IKKE super-mor. Jeg er MOR på godt og ondt. Jeg er IKKE über-tjekket og jeg er ikke kost-fanatisk og jeg har rod i kalenderen og min dreng har glemt bib-bøgerne - ligesom jeg også selv altid gør...

    Mine børn lader til at blive en slags mennesker alligevel - utroligt nok pænt glade, forholdsvist rene og for det meste uden alt for mange huller i tøjet... De mærker livet på plus og minus-siden og de lærer faktisk at håndtere det hersens liv både på opturen og på nedturen. Det er da ret godt gået... Og ret beset vores fornemmeste opgave som forældre... Vi lærer vores børn at LEVE LIVET - Ikke som værende et projekt der kan skrives utallige bøger om...
    Så ret dine skuldre op - tør øjnene - og vær glad for at dine børn HELDIGVIS oplever at livet er temmelig kompliceret til tider og faktisk engang imellem kan være noget værre rod - og det klarer man så også!!

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!