Åh, jeg synes, det er så surt med de dage, hvor man bare venter på, de er overstået. Hvor jeg tænker: der er kun 2 dage til, Jens skal ind til sin far. Tanken kommer, når jeg er træt, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er træt nu (i nat var vi flere gange nede på 40 minutters intervaller. Jeg brækker mig!) men så snart, tanken er kommet, overdøves den af dårlig samvittighed, skyld og skam. Det gør det jo ikke ligefrem bedre, så jeg prøver at finde nogle gode ting at fokusere på. Noget, jeg dog trods alt gør rigtigt. (Man har brug for den slags halmstrå, når man bryder sammen og græder med sit 3 årige barn på skødet om morgenen, simpelthen fordi man er for træt)
Igår kom Jens og sagde: Mor? Jeg har lavet en sang om alle dem, der elsker mig. Vil du høre?
Og det ville mor godt. For så tror mor på, at hun har gjort det godt nok so far. Hun har så hårdt brug for den slags påmindelser, så det er godt, hun har sådan en dejlig dreng!
Det er ham her...
Lækkert dukkebarn.
SvarSletDet værste/bedste er jo bare, at du er helt normal... det er bare ikke alle/ret mange, som tør sige det højt.
Jeg kender bestemt også tanken. Ikke fordi jeg er oppe flere gange om natten, men har åbenbart en søn på 8 der skal mindes på ALT. så jo de dage man bare føler man ikke har lavet andet end at tænke for 2 og skælde ud kommer tanken også til mig.
SvarSletJeg sender dig et kæmpe kram og håber, at det er nemmere nu. Jeg kender alt til tankerne og de dobbelte følelser!
SvarSletOg sikke en skøn ung Jens!
Den slags tanker tror jeg alle mødre har. Vi siger det jo bare ikke højt, for det er jo ikke "ok" at være mor med den slags tanker.
SvarSletMen vi elsker jo ikke ungerne mindre fordi vi en gang imellem ønsker dem til langtbortistan, måske tværtimod.
Og hvor fantastisk at han laver en sang om alle dem der elsker ham. Skøn unge! (husk at optage sangen på video til næste gang du er træt! ;)
Det er helt normalt at tænke sådan. Nogen gange har man bare lyst til at smide dem ud af vinduet. Men jeg undrer mig lidt, hvor er far/mand henne i det her? Kan han ikke tage sin del af slæbet? Det ville vel helt fair, eller hvad? Men under alle omstændigheder så er det noget tiden hjælper på. Pludselig skal du til at vende bunden i vejret på sengen for at få dem ud :-)))
SvarSletVarme vinterknus til dig og dine fra
fru Jensen
Gudhjem
Jamen, jeg tillader mig skam også at nyde de få weekender, hvor vi er helt uden børn. Bellamin ser desværre ikke sin far så meget, så det er en weekend om måneden max. Så ja, jeg kender også de grimme dobbelte følelser, for det er jo ikke fordi man ikke elsker sit barn, vel?
SvarSletOg sikke en hjerteknuser, den lille purk! Ham kan du godt være stolt af at være mor for. Han er lige så kærlig, som jeg gætter på du er (ok, det er svært at vise den 23. gang om natten, men...)
Kram fra
mette
Ja, så gik jeg lige kold med en maveforkølelse (hvorfor hedder det det? Man ørler jo!) Men fik så slet ikke svaret.
SvarSletJa, jeg ved godt, alle mødre har det sådan engang imellem. Det er måske også derfor, det er til at klare?
Jens' far er jo på banen hver anden weekend og alt det han overhovedet kan derudover, så jeg klager skam ikke. Heller ikke over min kæreste, der bare arbejder rigtig skævt, og derfor er væk nogle aftener. Og det er altså dem, der trækker tænder ud. Eller i det hele taget at være alene med Jens og Aske, for Jens fanger bare MED det samme, at mor ikke lige er så tilgængelig, og så er dagens ret ballade!
Det skægge er, at om natten er min tålmodighed uendelig. Det er om dagen, jeg får nok!