Årets mor-prisen går til...

... en anden end mig! Aske har jo øreproblemer, og jeg har åbenbart bare bidt mig fast i, at det er det, der er galt om natten. Således også i nat, hvor jeg seriøst ikke har sovet mere end et par timer. Til sammen. Og mig, der er så afhængig af søvn! Jeg har bare gået rundt i stuen med et klynkende barn i armene og tysset og sunget hele natten. For så i morges at finde en helt ildrød rumpe og bæ fra i aftes. Øv øv øv øv! Mors salte tårer i såret hjælper desværre ikke, for der var ellers nok af dem, da jeg opdagede miseren. For pokker da, hvorfor bider man sig sådan fast i løsningen på problemet, at man ikke kan se skoen for bare tæer? Eller numsen for bare bæ'er? Nu ligger min lille putte og sover med en frisk ble og masser af mirakel-salve. Min kæreste ligger i soveværelset med mandeinfluenza (aj, ret skal være ret, jeg var hårdere ramt på selvynk-musklen, end han er) og Tobias-bonusbarn er i skole med et ønske om boller i karry til aften. Jeg sidder her med et ønske om, at bare et eller andet skal lykkes for mig idag. Satser på bollerne i karry...

Nyd dagen!