Igår sad jeg og hæklede armbånd nr. jeg-ved-ikke-hvad, og tænkte: jeg mangler lavendel. Jeg har brug for lavendel. Jeg ønsker mig lavendel.
Senere var jeg i genbrug, en butik i Svendborg, jeg længe har haft et godt øje til, men som desværre ikke rigtig havde noget guld. Lige bortset fra en pose med 3 nøgler lavendel garn. Hvad fanden sker der lige for det? Kan ikke lade være at blive sådan lidt religiøs i sulet over den slags. På den anden side, hvis der er en Gud, så er hans liste nok temmelig lang INDEN han når til at opfylde mit ønske om lavendel garn.
Under alle omstændigheder, så har jeg skumle planer om at hækle alt i mit hjem ind i lavendel nu. Startende med dette hvidløgsosteglas, der nu er en fin lille stage. Passer den ikke bare godt til svigermors rolige dame?
Jeg har også et el andet for lavendel i tiden.. el for lyslilla ihvertfald.. jeg har lyst til at male alt i den farve, har købt ny dug, og ja bruger den også i hækletøjet.. det er sjovt som kroppen pludselgit kan føle for en el anden farve uden egentlig grund... :)
SvarSletUNDERBAR! Vad mycket fint du har virkat!
SvarSletKram Tessan
Tak for det:) Og ja, det er sært, hvordan ens krop ligesom kan mangle noget af en farve. En farve, man bare slet ikke er vant til...
SvarSlet