Oprydnings giveaway

Jeg er ved at rydde op i gemmerne og fandt denne prototype.
Vil du ha den? Så skriv en  kommentar med din mail og så trækker jeg lod engang i morgen.

Ved ikke, hvad der sker for farverne på min mobil, men det er alså lyng og neon-koral/pink og nammename i farverne, hvis jeg selv skal sige det!

Planen er, at det kommer som kit med garn, opskrift, hæklenål og Youtube-video, men denne model er altså ikke den endelige, så derfor: glædeligt forår til én af jer:)

Muahahaha! Når musen er ude...

Leger Katten i haven! Carsten planlægger en solitude getaway og bruger i skrivende stund eni stor del af sin månedlige taletid på at finde en voksen, der ikke ligger i påske-marinade i familiens skød, så han kan komme i biffen.
Hvad han ikke ved, er at jeg lægger farverige planer for den store sten i haven imens. Håber, alt kommer til at gå op i en højere enhed, så Askefisen lurer mens jeg maler. Det er alt rigeligt med Jens' hjælp!

Min x-kærlighed

Smukke detaljer fra mit nye værksted. 

I dag har jeg flyttet det meste af det sidste med god hjælp af Jens og hans far. Egentlig havde vi talt om at tage i cirkus her i påsken, Jens, hans far og jeg, men så tilbød han sin hjælp med flytningen og vi blev enige om, at sådan en dag er ligeså meget værd for Jens som en tur i cirkus. Arj ok, vi besluttede at vente på bedre vejr med den cirkustur, men ingen tvivl om, at det både for Jens, hans far og jeg har været en dejlig dag. Det er en kæmpe, kæmpe gave vi har givet os selv, at vi kan enes og hygge os med den slags sammen. Jeg ved, der er mange mange andre skilsmisseforældre, der ikke kan den slags. 

Kom det gratis til os i form af et gigantisk held? Nej, gu fanden gjorde det da ej! Det har kostet tilgivelse, selvransagelse, kærlighed, giga-kameler, snak og gråd. Det har kostet, har det, men det er prisen værd. Når nu vi ikke kan være sammen som kærester, så er det en stor gave, vi har givet os selv og vores søn, at vi kan være sammen som forældre. 

Jeg ville egentlig gerne komme med en masse one-liner gode råd om, hvordan man når dertil, hvor vi er nu - 4 år efter - men uanset, hvad jeg kommer op med, så lyder det bare bedrevidende og hovskisnovski, og dét er der ved grød ingen, der har glæde af. Hvis jeg tænker tilbage, kan jeg ikke engang samle sådan top 10 over ting, vi har gjort. Ikke andet end at kærligheden overvinder alt. Kærligheden til det fælles barn og respekt for den kærlighed, der var mellem voksne. 

Dybest set tror jeg ikke, det er meningen, man skal leve som vi gør. Det er ikke meningen, børn og forældre skal være adskilt, det er ikke meningen, livet skal leves i de mærkelige cyklusser, et delebarns-liv medfører, og det er ikke meningen, man skal leve med sin (eller sin kærestes) X tæt inde på livet. Men når nu det er den beslutning, der var bedst for alle, så gælder det altså om at komme over ens med alt det der X. Hvis vi ville, kunne vi bruge dagen på at diskutere de samme ting, som vi diskuterede, da vi var sammen. Men dybest set giver de ikke mening mere. De hører fortiden til, og jeg tror, at ét af vores tricks er, at så snart én af os falder i fælden, for det gør vi, så stopper den anden det.

Og vigtigst af alt, så kan vi som regel finde sammen om at give Jens en god dag!

Kaffepause i det nye domicil

Oooooh lykken er en regnvejrsdag. Vækket af kyssende børn og så afsted med læs efter læs over i det nye værksted<3
Bemærk venligst, at noget af det første flyttet var to fiskere. Endelig én hel væg til min kære samling<3

Mine kloge børn! (og sovs!)

Allerede i går sagde han det: 'Jeg vil ikke med op til Bedste K og Bedste B'! (Altså vi er ikke så fjollede, at kalder dem det, men udfra mit princip om at forsøge at undlade at skrive om alt for mange andre end mig selv, så får de altså lige de gangster-alias'er)
Det er så absolut nogle af jordens rareste og mest gæstfrie mennesker, Carstens far og hans kone, og Jens elsker dem og snakker tit om dem. Men én skilsmisse kommer sjældent alene, så Jens har ikke bare de obligatoriske fire bedsteforældre, men er begavet med hele syv af slagsen. Seks af dem på Carstens og mit hold. Én enkelt hos far. Fantastisk! Virkelig!

Men det kræver altså, at den lille mand kan holde tungen lige i munden, når vi er på sådan et Tour de Granny, som vi lige har været. Jeg bliver helt stakåndet ved tanken om det, den lille mand skal nå, for at vi alle kan få en bid af ham. Klar? Here goes: Først var han hos sin far, hvor de også har set både farmor og onkel. Så var han på alene-ferie hos mine forældre. Derefter op til Carstens far og dennes kone, hvor onkel, tante og to kusiner også ventede. Så en smut ned til Carstens mor og hendes mand til påskefrokost, og det var i bilen derfra og op til overnatning hos Carstens far igen, at kommentaren faldt.

Jeg kan på ingen måde bebrejde ham, og jeg er bare dybt taknemmelig for, at han nu har nået en alder, hvor han kan give udtryk for frustrationen. Samtidig kan jeg også se, at han er virkelig sensitiv og reagerer stærkt på alle de relationer og indtryk. Det til trods for, at alle tager en masse hensyn og tager kærligt imod ham. Han reagerer bl.a. ved at få et enormt behov for mig. Mor, den eneste helt fuldstændig klippefaste og sikre konstant i dette sammensurium af bonus-mennesker. Hvilket jo så betyder, at Aske ikke får helt så stor en bid af mor-kagen, som han nok har krav på. (Nej tak til snedige vitser om, at mor-kagen er stor nok!) Heldigvis har han en god far, som øser på med opmærksomhed og kærlighed, men jeg kan ikke sige mig fri for at have dårlig samvittighed overfor ham også. Endnu et lille menneske, der ikke har valgt at storebror har to familier, og endnu et lille menneske, der betaler prisen for voksnes beslutninger.

Man troede, at en skilsmisse blev overstået på et tidspunkt, men den bliver ved. Dagligt mindes vi om, at vores valg har konsekvenser, og at det er vores børn, der betaler prisen, hvis ikke vi strækker os ud i næsten umulige positurer for at imødekomme dem. Som jeg for eksempel prøver med Aske, der heldigvis er ligeså klog som sin storebror, så det opmærksomhed, han ikke kan få om dagen, det kræver han om natten. Fuldstændig ligefrem proportionalt med Jenses stigende behov for mig, og Askes tilsvarende afsavn, kan jeg mærke, at Akse kræver Mor om natten.

Godt, jeg har så kloge børn<3

Billedet? Sovs, der kan holde skeen stående! Og en test af Instagram, der nu ENDELIG er kommet til Android. Aj lov it!

Aer mig selv med hårene

Maler i malebog, ser dårligt tv og spiser slik på sådan en dag man har efter sådan en uge, hvor man bare har fået alt for meget kritik, skidt alt for meget i nælderne, været alt for sårbar og bare overlevet.
Har sendt familien afsted på ferie og har en dag for mig selv inden jeg indhenter dem i morgen. Et nødvendigt valg, for på sådan en dag har jeg absolut intet at give.
Hvornår kommer der mon nogen og putter dynen om mig, laver mad til mig og siger noget pænt til mig?

All I need is love, a dachshund and Bilka

Ohhh! Kan det passe, teknik skal være så besværligt? Eller er jeg mon bare i særklasse en fump? Under alle omstændigheder, har det nu taget mig to aftener at få disse billeder ud af min telefon, over i Google+, redigere, uploade, dele med en fiktiv cirkel, så de kunne komme på bloggen. Det lyder som om, jeg har gjort det en del mere besværligt for mig selv, end strengt nødvendigt, ikke?

Nå, men pointen var, at jeg havde lyst til at dele disse kærlighedserklæringer fra verden. Det er ting, jeg er faldet over på min vej, og af årsager, jeg ikke selv forstår, så finder jeg den slags, når jeg har brug for en kosmisk krammer. Så her får I den, direkte fra Universet:

En tør plet i en våd flise <3

Spild saft, der giver mening!

 

En gravhund på vejen.

Og sidst, men ikke mindst: En engel i en smadret rude.

I dag var sådan en dag, hvor jeg VIRKELIG godt ku ha brugt at finde noget kærlighed, så Universet sendte min kæreste og søn i Bilka, og da de kom hjem, blev jeg vækket af min lur på sofaen af lyden af min søn, der snusede ind og råbte: DUFTER, DUFTER! om den kæmpe buket roser, de havde købt til mig. 

Tja... nogle gange sender Universet hjerter, gravhunde og engle i billeder, andre gange sender de Carsten i Bilka;)