Viser opslag med etiketten skønhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skønhed. Vis alle opslag

onsdag den 28. marts 2012

All I need is love, a dachshund and Bilka

Ohhh! Kan det passe, teknik skal være så besværligt? Eller er jeg mon bare i særklasse en fump? Under alle omstændigheder, har det nu taget mig to aftener at få disse billeder ud af min telefon, over i Google+, redigere, uploade, dele med en fiktiv cirkel, så de kunne komme på bloggen. Det lyder som om, jeg har gjort det en del mere besværligt for mig selv, end strengt nødvendigt, ikke?

Nå, men pointen var, at jeg havde lyst til at dele disse kærlighedserklæringer fra verden. Det er ting, jeg er faldet over på min vej, og af årsager, jeg ikke selv forstår, så finder jeg den slags, når jeg har brug for en kosmisk krammer. Så her får I den, direkte fra Universet:


En tør plet i en våd flise <3


Spild saft, der giver mening!

En gravhund på vejen.


Og sidst, men ikke mindst: En engel i en smadret rude.

I dag var sådan en dag, hvor jeg VIRKELIG godt ku ha brugt at finde noget kærlighed, så Universet sendte min kæreste og søn i Bilka, og da de kom hjem, blev jeg vækket af min lur på sofaen af lyden af min søn, der snusede ind og råbte: DUFTER, DUFTER! om den kæmpe buket roser, de havde købt til mig. 

Tja... nogle gange sender Universet hjerter, gravhunde og engle i billeder, andre gange sender de Carsten i Bilka;)

 

søndag den 24. april 2011

svigermors hjem

Hvor meget jeg end ville ønske, at jeg kunne melde mig under indretningsbloggernes pastelfarvede og shabby chicke faner, så ser virkeligheden i imidlertid sådan ud, at mit hjem på ingen måde egner sig til at blive vist frame med pral for øje. Faktisk ligner det, det det er: et lidt for lille parcelhus fra 70'erne. Husene to meget smags-forskellige voksne og deres 3 samnenbragte her- og derboende dele- fælles- og ønskebørn . Det passer mig egentlig fint nok, kun engang imellem ønsker jeg det anderledes. Hjemmet altså. For eksempel når jeg besøger min svigermor. Hun er kunstner og vist en slags boheme. Og så bor hun ganske fantastisk! Med blomster og kunst og kuriositeter og visuel ro. Aaaaah! Dejligt at se på smukke ting... Måske man alligevel skulle stramme lidt op?
Published with Blogger-droid v1.6.8

onsdag den 9. februar 2011

om lidt...





... er der forår. Jeg ved det, fordi jeg kan høre en fugl, der er vintergæk i min vindueskarm, og idag kom posten med disse forårsskønheder. Jeg begynder at glæde mig til markedet i Pakhus 16.
Nyd dagen!

Posted by Picasa

I min vindueskarm


Står denne enlige vintergæk fra haven. I ydmyghed plukkede jeg kun den ene. Ydmyghed over at have en have med vintergækker. Så simpelt. Så skrøbeligt. Så stort.


Nå... kan ikke finde ud af at tilte billedet, men I fatter nok meningen:)
Published with Blogger-droid v1.6.5

tirsdag den 8. februar 2011

zooom

 

Nogle gange skal man zoome helt HELT ind for at se skønheden. Men den er der. Det kom jeg i tanker om igår, hvor jeg var ude at gå i snaskevejret for at få Aske til at sove. Jens var nødt til at være med, og hver gang lillebror var ved at sove, kom storebror i tanker om noget, der måtte råbes ud i verden. Jeg var sur og træt af det, bekymret for maden, der stod på komfuret alene hjemme osv. osv. osv. I kender det, det ved jeg. Men så lyste denne... gevækst? lige i hovedet på mig. SÅ grøn midt i alt det brun-grå.  Den skreg sit budskab til mig, fik mig til at huske at nyde mine drenge lige der. Jens, der er så skøn, at han er nødt til at juble alting ud i verden. Aske, der bare er en lækker lille fis.
 Der er momenter af skønhed i selv den mest leverpostejsfarvede hverdag.
ø
Nyd dagen!




Posted by Picasa

torsdag den 13. januar 2011

Så skal der øves:)

 
Kan slet slet ikke stå for de her farver! Jeg har en drøm om guld-øreringe i helt helt simpelt design, så nu skal jeg vist bare øve mig:)

Nyd dagen!




Posted by Picasa

mandag den 10. januar 2011

Øjebæ gone!


Jeg ku da slet ikke sidde stille og bare vente på at blive onkel, så jeg gav mig til at rydde op i reolerne. Et projekt, der brude ha været sat igang for 1½ år siden! Jeg glemte at tage 'før' billeder, men det var GRIMT! Som i virkelig grimt! Ting over det hele, alle sammen bare skovlet ind efter hvor-der-nu-er-hul-princippet. Derefter stablet ovenpå reolerne efter samme smukke princip. Men en veninde-fødsel og en IKEA hit 'n' run gør underværker! Det var ellers lige ved at ende i skilsmisse (hvilket havde løst problemet med træskulpturen på billede 2), da Carsten ikke mener, det er realistisk med opstillingen af Schleich dyr på billede 1.Desværre løber jeg tør for argumenter efter han har smidt 'det er altid mig, der rydder op kortet'. Må bruge dagen på at find det helt gode modsvar, for 'jamen det ser fedt ud' var ikke helt nok.

Beklager, hvis billederne er lidt rystede. Sure Aske sidder bagå og sparker vildt ud i luften. Vi sender hans far en kærlig tak for at ha vækket ham fra lur;)

Nyd dagen!



Posted by Picasa

onsdag den 24. november 2010

Bonus-x'en har bragt...

 

Den her blog er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv længe. Den får mig nemlig til at fokusere på alt det gode. Alle de søde og dejlige mennesker, jeg kender. Igår kom min bonus-x med til en kop kaffe, da alle mænderne var ude af huset, og det kun var baby A og mig, der var hjemme. Med sig bragte hun en adventskalender. Til sin søn? Nej! Til familien? Nej.... Til mig? Ja!

Det er fandenfisme da sødt gjort!!!

 

Nåja og så inspireret af Karens indlæg om, hvad man vælger at vise frem... Jeg plejer ikke at være bleg for at vise mine svagheder frem, og således synes jeg også, I skal ha chancen for at blive ligeså imponeret over mængden af vasketøj, den her familie kan generere. Det er dælme da ikke småting, hva!

Men hvorfor viser vi kun det smukke frem? Ja altså, hvis du bladerer lidt i indlæggene i denne blog vil du også finde billeder, hvor jeg VIRKELIG ikke er Danmarks Næste Topmodel. Eller hvor der er rod i baggrunden. Jeg har nemlig ofte ikke noget mod at dele det, der ikke tager sig så pænt ud. Er jeg en atypisk bloggerske? Jeg ved det ikke. Mange af mine billeder er jo netop taget med henblik på at få tingene til at tage sig så godt ud som muligt. Men det er de, fordi jeg, som nævnt, har stor stor glæde af at prøve at fokusere lidt på det, der spiller for mig. Det, der går godt. Det, der er værd at huske, at hæfte sig ved. Nogle dage går alting sgu da bare op i leverpostej på alle fronter, og så har jeg altså stor glæde af at fokusere lidt på det, der IKKE er leverpostej. Men jeg har edderhakkemig også brug for at skabe rum til IKKE at være så pokkers perfekt. Så I må gerne se mit vasketøjsbjerg. I al beskedenhed er jeg ret imponeret!

Det handler om vinklen. Om fokus. Både sådan rent faktisk, hvor man retter sit kamera hen, hvad man ønsker at fange. Men også i indre forstand. De to billeder, jeg viser jer idag er taget mod det samme vindue. Det ene er et fint billede af noget, der gør mig glad, det andet af noget, der egentlig bare skal overstås. Jeg kan så nemt komme til at synes, dagen bare skal overstås. Derfor denne blog. Derfor fokus på dét der spiller. Nogle gange skal jeg ha fat i den HELT store zoom for at skære alt leverpostejen fra. Men så må det være sådan:)
Nyd dagen!




Posted by Picasa

lørdag den 13. november 2010

Fordelene ved delebørn

Stille morgen, Mads og Monopolet, tid til kaffen, hækletøj og dyne i sofaen, bare ligge stille og kigge på sin baby; følge hans rytme, vinterlys og ro. Der ER fordele ved at undvære sine børn hver anden weekend. Det har været en sjældent smuk morgen, både indeni og udenpå.



Nyd dagen!



Posted by Picasa

lørdag den 6. november 2010

Kan I klare flere?

Kan I klare fler ugler? Mere uhæmmet pral?

Denne gang er det ikke mig, der har begået den, men min 8 årige bonussøn! Jeg er simpelthen så stolt, jeg er lige ved at revne. Guderne skal vide, der er mange kameler, der skal sluges, når man sådan bygger en helt ny familie, men der er altså også fede ting. En af de helt fede er, når man spontant bliver rigtig stolt af sit bonus-barn. Det med at blive stolt af sit eget barn, det sker ligeså naturligt, som når man trækker vejret. Men den følelse af stolthed, der hænger på bonus-barnet, den er helt særlig, for den er ikke biologisk betinget.

Er han ikke dygtig?




Nyd dagen!







Posted by Picasa

søndag den 5. september 2010

min yndlingskunstner


Der er uden sammenligning min dejlige svigermor. Jeg elsker at besøge hende, for ikke alene føler man sig hjerteligt velkommen, hun bor også helt fantastisk med masser af kunst og kuriositeter. Jeg elsker elsker ELSKER dette billede!
Published with Blogger-droid v1.5.8

fredag den 3. september 2010

Åndeløst smukt

Kender I det, at noget er så smukt, at man mister pusten et øjeblik? Man kan pludselig mærke sit hjerte, og ved bare, ar det skal med hjem. Sådan havde jeg det med dette Incawool fra Hjertegarn. Oveni købet er det lækkert at strikke i, og jeg nyder bare at kigge på det, som arbejdet skrider frem. Jeg nyder processen og glæder mig til resultatet: at hente mit efterårsduftende barn på naturlegepladsen i børnehaven. Jeg tror, det er det smukkeste garn, jeg har set.

 
Posted by Picasa

 

mandag den 16. august 2010

Grimsmuk?




En besynderlig fugl, denne kalkun jeg mødte i weekenden. Den fik mig til at spekulere over det paradoksale i skønhed, for den har jo det flotteste farvespil samtidig med, den er helt absurd grim. Så grim, man bare har lyst til at råbe AAAAAD helt vildt højt i hovedet på den. Hvis altså ikke man var sikker på, karma ville bide en i røven for det. Men jeg gad nu alligevel godt at fange farverne i noget hæklet.
Posted by Picasa