Tavshed på bloggen... Enhver blogger ved, at det er selvmord, men hvad skal man gøre, når ordene bare ikke kommer? Det er ikke fordi, der sker mindre i mit liv, end der plejer, jeg kan bare ikke gøre det interessant. Igår ringede min kæreste til min x-kæreste og inviterede ham til fodboldfjernsyn og aftensmad på tirsdag. De holder med hvert sit hold, og jeg er vist i bedste fald lidt kedelig at se bold med. Super løsning. Hjerter Dame blev glad. Sådan virkelig virkelig glad helt ind i damehjertet, og tænkte straks, at det må der ku blogges om. Men nej, intet kom til mig. Ordene bliver væk. Nu er det helt store spørgsmål så: Bliver I? Indtil jeg bliver klog igen? Indtil jeg finder på noget at skrive. Hvis nu jeg prøver at tage lidt krea-billeder og lægge på som pausebilleder?
Ellers er der jo heldigvis masser af interessante bloggere, der rent faktisk HAR noget at sige, man kan følge med hos, mens man venter. Jeg glæder mig til at følge med hos
Kirkesjov, der har børneuge i næste uge. I al beskedenhed, så er jeg blevet bedt om at gæsteblogge, hvilket jeg blev så beæret og glad over, at min skriveblokering antog nye højder, og det tog min en måned at få noget ned. Håber, det er anstrengelserne værd;)
I'll be back! Pwommis!
