Min dag!

Af besynderlige årsager har alle, der har part i mit moderskab besluttet sig for, at Morsdag er noget fis, som blomsterhandlerne har fundet på. Nej, ret skal være ret, Jens' far har været god til at huske det, men hans x har glemt farsdag igen og igen, så nu tror jeg, legen er stoppet. Øvs, for i al beskeden selvophøjethed, så synes jeg faktisk, det er en dag, der er værd at fejre. Først og fremmest fordi det er MIG, der kommer i centrum, og der holder jeg nu så uendeligt meget af at være. Dernæst fordi jeg faktisk synes, at moderskabet fortjener en lille hilsen. Helt ærligt, vi knokler jo den brede af for de kid!

Det startede med graviditeter fulde af smerte, lår i skoene og hormonella-anfald af dimensioner, som selv den bedste queen må kaste sig misundeligt i støvet for. Alle, der snakker om fødsler som 'smukke', de får en lammer af mig. Det gør NALLER. Naller med naller på, og den første varede 60 timer. 60 menneske-timer, ikke hunde-timer eller noget. Den næste varede 51 minutter, men da var al smerten så til gengæld komprimeret. Sådan en slags fødslernes nes-café. Naller igen.

Selve moderskabet er en dans på roser med torne, det ved alle mødre vidst, så derfor: vi fortjener sgu ærligt talt en lille 'tak, din gamle harpe' fra mænd eller børn. Og hvis de ikke vil, så må vi selv, og det har jeg gjort. Min morsdags gave skulle uden skyggen af tvivl være disse sten. De skal ligge og pynte og sprede glæde og farve her ved min pc, for her er jeg eddermame meget. Nogen tror på krystallers healende kraft (jeg gør faktisk lidt, men ... tja... ) men jeg tror mere på farvernes healende kraft. Og på de kærlige tankers. Sidste år til Morsdag fik jeg sådan et rødt krus, hvor der står Verdens Bedste Mor på. Sådan en design-øjebæ, der virkelig emmer af Kop & Kande. Og jeg elsker den. Når jeg har en af de dage, hvor jeg føler mig som en elendig mor, så drikker jeg min Nes af den, og så bliver jeg sgu lidt bedre mor. Fordi jeg har fået den af min søns far (ham, hvis x er en klaphat til at huske farsdag) og fordi jeg ved, han synes, jeg er en god mor. Det synes jeg også selv som regel, og derfor fik jeg mine Mors-sten.

Det er jo forresten Brilleting Jane, der har lavet dem. Naturligvis!