onsdag den 30. marts 2011

Nu lukker du bare, kælling!

NØJ, er der noget, der kan gøre mig gal, så er det sådanne udtalelser. Nej, ikke den i overskriften, for den røg bare ud af munden på mig for lidt siden. Jeg lå og så en genudsendelse af 'Kender Du Typen'. Hurra for hjernedødt tv. Hende damemennesket, der skal forestille at kende typen, og som jeg overhovedet ikke aner, hvad hedder, eller hvem er udtaler, efter hun lige har sagt, hun ikke har børn: (om en tremmeseng) 'ja, sådan en er jo designet til, at barnet ikke kan kravle ud. Jeg ser alt for mange børnefamilier med børnene i forlædrenes seng. Det er jo ikke meningen, man skal ha børn i sengen.'

SÅ fletter du bare næbet, dame-lil!!!

Det er sådan en normativ udtalelse, der bare gør mig vred fordi den er så kategorisk. Man må gerne mene noget, men det er fanden fisme ikke en objektiv sandhed, at børn ikke hører til i de voksnes seng!

Hjemme hos os sover jeg sammen med de to 'små'. I anførselstegn, fordi den største i den kategori er 3½. Carsten sover så inde hos Tobias, der har en stor seng. Denne ordning passer os pt. fortræffeligt, sku jeg hilse og sige.

Jeg havde egentlig besluttet mig for at skrue lidt ned for øko-hippie-samfunds-revseriet, men nu må jeg til det igen. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvordan andre mennesker indretter sig, men det er IKKE en objektiv sandhed, at børn ikke hører til i de voksnes seng.

Fra Jens var helt lille har jeg helt bevidst valgt, at han skulle sove hos mig. Af mange grunde havde han brug for ekstra tryghed. Det fik han gennem et 2 årigt ammeforløb (og ve den, der udtaler sig negativt og bedrevidende om det på tv, mens tigermor ser det!) og gennem at han sov i min armhule. Det har fungeret efter planen. Et turbulent liv for en lille dreng, var alt hvad jeg kunne byde ham, og jeg kompenserede alt hvad jeg havde lært. Det var så tydeligt for mig, at han havde et stort behov for at sove hos mig.

Nu er det mest mit behov at han sover hos mig, og der går ikke længe inden vi skal ha lavet det om. Jeg får ondt i hjeretet ved tanken om, at jeg ikke længere skal sove med min dreng, men det er ved at være tid. Aske sover i sin egen seng ved siden af mig, men det er helt tydeligt for mig, at han slet ikke har samme behov.

Jeg er IKKE ude i at ville forsvare mine valg. Det gider jeg overhovedet ikke, men jeg fortæller min historie i håb om, at det for fanden snart bliver legaliseret at man læser sine børn og giver dem det, de har behov for! NÅ!





16 kommentarer:

  1. 1 gang jeg så udsendelsen brokkede jeg mig også gevaldigt...

    vi sover så også delvist sammen, dvs.. at børne starter i egen seng og midst en af dem kommer ind i løbet af natten... jeg har ammet ca 5 år pt.. og er ikke færdig endnu..

    men ja damens udtalelser er trælse+ ham den lidt for finpudsede håndboldtspiller i det lidt for finpudsede hjem... ;) jeg har ikke helt tilid til damer der VED vad MAN bør gøre og så meget finpudsethed... nå dem om de det sjæler ikke min store seng og mit rod.

    SvarSlet
  2. Jeg så udsendelsen og hæftede mig især ved børneværelset og kommentarene... ;)

    Enig med dem er jeg bestemt ikke!

    SvarSlet
  3. jeg har sovet sammen med alle mine 5 børn til de mindste blev 5 år og stadig komme de små på 6 og 8 år hvis de har drømt om natten ...jeg har ammet dem alle sammen og de har også sovet under mine armhuller .. min mand har hans egen seng han snorker hehe sådan er det bare og hvad andre siger er jeg ligeglad med ... jeg er MOR ..

    SvarSlet
  4. Elsker den måde du skriver på.
    Jeg har også mine kyllinger inde hos mig,eller de store på knapt 5 og 3½ starter med at sove inde på deres fælles sove værelse og kommer så snigende ind i løbet af natten for at putte.
    Min dreng på knapt 2år sover hver nat hos mig,synes det er ret hyggeligt,men måske jeg skulle skafe mig en større seng ha ha
    Kh Michelle

    SvarSlet
  5. Hej Kat - og alle I andre

    Jeg tænker, at man skal gøre det sådan, som man har det bedst med - om det så er at have barnet i sengen eller i værelset ved siden af - bare det fungerer for en selv og for barnet. Jeg tænker, at man som forældre nu engang er de bedste til at træffe dette valg. Og at barnet ikke bliver skadet af at sove sammen med forældrene. Eller omvendt for den sags skyld. Min lille pige har ikke haft behovet for at sove sammen med os, og derfor har det været sådan. Måske kommer det behov senere, og så er det jo sådan det er? Jeg farer sjældent op af sådanne udtalelser, for der er simpelthen så mange holdninger til det at opdrage børn, at jeg ikke kunne gøre andet end at fare op - og det er nu engang en selv, som må finde sig selv i det!

    KH
    Anna

    SvarSlet
  6. Ja herhjemme sover vi nu også med børn i sengen... el jeg må hellere sige barn... Den lille lillebror på 13 mdr. sover nemlig fortræffeligt i sin egen seng, mens den store storesøster på snart 5 år, sover aller bedst i de voksnes seng... Og ja, en storesøster der faktisk også blev ammet til hun var omkring de 2 år...! mens lillebror selv sagde Tak, men nej tak da han var 10 mdr.!
    Så nej ingen kan puttes i kasser, intet er en kategorisk sandhed, og hvert barn sit behov!.. :)

    SvarSlet
  7. jep hver barn/forælder/familie med sit behov. Her sover vores datter i egen seng i vores soveværelse. Nogen gange kommer hun over i løbet af natten og nogen gange vil hun sove i sin egen seng hele natten. Da hun var helt lille bitte spæd, sov hun på min mave/bryst og har også sovet rigtig meget i vores seng senere. For mig er det naturligt at min datter sover sammen med mig/os. Hvorfor skal hun ligge alene på hendes værelse når vi andre gerne vil sove sammen? Og kan sove sammen/for hinanden uden at blive forstyrret i vores søvn?

    SvarSlet
  8. Kære Kat
    Jeg er all for at Hjalte skal sove i egen seng. Jeg kan bare ikke sove når han ligger der og roder rundt. Mest fordi jeg ikke kan lade være med at ligge og lytte til hans vejrtrækning. Men hvad andre vil, er andres vilje.

    Men Anne Glad, som hun hedder (hun er faktisk Fynbo) skyder sig måske lidt i foden her. MEN det er det hun lever af. Altså, at fortælle om andre og hvordan andre lever. Så hun gør egentlig sit arbejde. At der så kommer personlige betragtninger ind over, og hun måske udtaler sig om noget hun ikke ved - det kan ske.

    Og - og nu falder der garanteret brænde ned over mig, men er det meningen at børn skal sove sammen med deres forældre? Hvis det er, så er det vel ikke meningen at de skal sove i egen seng, og så er jeg jo helt gal på den...
    Der er jo altid to sider af en sag. Det der adskiller os er "religion".
    Men Anne Glad træder jo på en akilleshæl hos alle forældre, så jeg kan godt forstå at du reagerer.

    Men sidst jeg så Anne Glad, var hun i tv for at promovere den internationale kampdag til fordel for kvinder i u-lande - så noget godt kan hun da ;-)

    KH C

    SvarSlet
  9. Vi gør forhåbentlig alle som vi synes er bedst for børnene. Men vi lukker forhåbentlig ikke ørerne for andre måder at gøre tingene på.

    (Prime Time-TV er nok ikke det klogeste i verden.)

    Vores børn kom tit ind om natten, så der lå en ekstra barnedyne i "revnen".

    For nogen år tilbage oplevede jeg, at et barn ikke kunne komme i skole, fordi han stadig ammede (5 år)og moderen mente, han var for knyttet til hende til at kunne begynde i BHklasse.

    Jeg tror ikke, det altid er forældre/moderen, der ved, hvad der er bedst for hendes barn, men jeg tror at det oftest er sådan.

    Hilsen KIrsten

    SvarSlet
  10. Jamen er det ikke tit sådan, at man har sine helt klare principper FØR man får børn. NÅR man så får børn, kan de godt skride lidt :-) principperne altså...
    Hilsen Jette / Villa Ko - også med børn i sengen :-)

    SvarSlet
  11. Tænker lige....Gad vide hvordan hun ville se ud, hvis hun hårdnakket nægtede børnene adgang i hendes seng (hvis hun en gang skulle være så heldig)???? Sikkert knap så smækker. Det ville hun ikke have overskud til.
    Jeg sover mellem mine 2 piger i deres dobbeltseng fordi jeg har LYST....og de har BEHOV. Sådan er det bare NÅ!!!
    ;-) Skønt at der også findes andre derude.
    Vh Tina.

    SvarSlet
  12. Ok, jeg har besindet mig nu... Jeg er blevet god igen. Jeg synes stadig, det jeg synes, men jeg er holdt op med at råbe ad tv'et. For nu.

    Jeg skal da lige love for, det fik jer til tasterne:) Fedt!

    Cristine, hvis jeg lige må...
    Jeg har altså ikke tænkt mig at høvle brænde efter dig, bare fordi du ikke sover med dit barn:) Man er vel høflig;)Min pointe er netop, at man gør det, der virker, og at der ikke er nogen objektiv sandhed i den sammenhæng. Man lytter til sit barn, til sig selv og træffer valg derefter.

    SvarSlet
  13. Kære tigermor - vi kan danne en klub!
    Min lille Vile sover lige så godt i sin egen seng som i vores, men det er nu altså hyggeligt at have ham i smørhul (han er også kun 6 mdr, så vi har lidt "lovlig" tid at løbe på :) ) Men jeg ville ELSKE et fælles soverum når han bliver større. Såfremt han og manden gider. Det ville da være knaldhyggeligt! Og mon ikke vores unger kommer ud af armhulen før de fylder 15? Det vil jeg da tro.

    Tak for brølet!

    SvarSlet
  14. Min søde (og kloge *S*) mand er biolog. Og han sagde da vores søn var lille: Mennesket er vist det eneste pattedyr, der laver en stor varm rede til forældrene - og så en lille separat til ungerne, hvor de skal ligge alene...

    Godt skrevet i øvrigt. Jeg var osse ved at kløjs i urteteen, da hun smed den replik afsted...

    SvarSlet
  15. Uuuh kender godt fornemmelsen af at flyve op fra sofaen og være parat til at give skærmen det bedste karatespark man kan præstere! :-)
    Og åh, sådan en udtalelse kan virkelig også få mig helt op i det røde... Så prøver jeg - ofte bagefter, når jeg er faldet ned, og IKKE har sparket til skærmen - at huske på, at der må være noget, som jeg skal lære, når jeg "møder" den slags mærkelige UDFORDRENDE mennesker... ;-)
    Kh Maria

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!