Den svære kærlighed

Kærligheden til mine børn. I denne omgang kun om mine to biologiske, egne børn, dem jeg har haft i min mave. Kærligheden til dem er bare så forskellig, og når der har været stille her på bloggen, så er det bl.a. fordi jeg har været lidt inde i mig selv. Inde i en svær proces, derinde hvor man virkelig kigger på sig selv og laver om. Græder fordi det gør ondt.

Min ældste søn, Jens på 3½ har jeg et helt specielt forhold til. Vi har en svær historie sammen, jeg har passet rigtig godt på ham, da han var lille. Han sidder helt inde i hjertet på mig, og kærligheden til ham gør altid lidt ondt. Aske på 9 måneder, han er bare lige til at spise. Han er så lækkerfræk, at man ikke kan lade være at elske ham, men han gør ikke ondt. Det er to meget forskellig slags kærlighed, jeg føler for mine unger, men jeg elsker dem lige højt. På milimeter!

Pludselig har jeg indset, at den kærlighed, jeg føler for Jens, har fået mig til at pakke ham ind i vat og bobleplast. Jeg bliver ved og ved og ved med at passe på ham, selvom al dramatik er drevet over. Det er ikke sundt for en lille gut, og han har reageret stærkt på mit mini-svigt. Nu retter jeg op, med gode menneskers hjælp, og der er kontant afregning. Min stærke lille søn responderer på den ændrede tilgang, og han er skønnere end nogensinde før.

Jeg får mere overskud til alle mine børn, også bonusbarnet, der i perioder har været lidt forsømt. Men sådan er det at være tigermor. Man passer først og fremmest på sine unger, og når de har det så svært, som Jens har haft det, så må alt andet ligge lidt stille.

Min smertende kærlighed til mit barn var lige ved at ødelægge vores tid sammen. Jeg har forstået ham og situationen forkert, men jeg har gjort det af kærlighed.

Jeg tør godt sige højt, at jeg elsker mine børn meget forskelligt. Det har ikke noget med deres forskellige fædre at gøre, som jeg troede, mens jeg ventede Aske. Det er simpelthen fordi de har haft så forskellige vilkår. Nu skal tigermor bare lære at give slip på den store, så han kan blive et helt menneske og ikke blive sådan en stakkels dreng med en alt for stærk og dominerende mor. Sådan en, ingen kvinder orker elske som voksen. GISP! Tænk, hvis jeg var fortsat ud af samme bane, som jeg fik startet på....

Godnat:)