Et forskelligt liv

Det besøg, jeg lige har haft, har sat så mange tanker igang. Liv, jeg havde besøg af, bor på Nørrebro ovre i det der København, og har på så mange måder et helt andet liv, end det, jeg har nu. Men for 2 år siden lignede vores liv hinanden til forveksling. Det er tankevækkende, hvor meget, det former et menneske at bo på en bestemt måde. Det er jo ikke bare boformen, men alt det, der hører med. Der er 1½ time imellem os, og alligevel et helt liv. Mit liv havde været som hendes, hvis ikke jeg havde mødt Carsten.

Vi har brugt en del af besøget på at spekulere over forskellene. Vores boliger har kostet næsten det samme, og alligevel er der en verden til forskel.

Hun har et barn, jeg har en to- tre stykker, hun cykler til alt, jeg tager bilen, hun handler ind på nettet, jeg kører i Bilka, hun bor på 3. (eller var det 4.?) jeg i parcelhus med have, hun har alle shoppemuligheder, jeg har ingen, jeg lukker mine unger ud i haven, hun tager sit barn med på legeplads, hun har adgang til kaffe latte, og det har jeg ikke (surmule!) hun har adgang til sundt og lækkert take-away, jeg har adgang til virkelig underlødig kina-snask. Der er mange, mange ting i Livs liv, jeg godt gad ha. Men jeg ville alligevel ikke bytte det for min familie.

Jeg har i den grad nydt at ha besøg, nydt at få lidt storby ind i min parcelhus-provins-tilværelse, der sådan trænger til lidt urbanitet. Men jeg nyder sgu og så bekvemmeligheden i at komme hjem med to sovende unger i bilen, slæbe dem ind på sofaen og lade dem sove videre i alt overtøjet, og se frem til en aften i melodi granprix'ets tegn i mit parcelhus. I morgen kommer Carsten og Tobias hjem igen, og så er mit liv igen det samme, velkendte parcelhus-liv. Det ku ha været helt anderledes, det ku ha været Livs liv i byen, på cykel, alenemor til en. Nu er det i stedet hausfrau i lilleput-land, med mand og unger i hobetal. Jeg vil ikke bytte, men jeg vil godt over til hende og suge lidt storby engang imellem:)