Fordi jeg FUCKING bliver vækket hele tiden! I aftes informerede jeg min kæreste om, at jeg gik i seng kl 19.30. Ikke noget med at blive enige om tingene her, nix, mor her informerer og dikterer. Kl. 12 kom Carsten ind med Aske, og det er første gang i ca 200 år, jeg har sovet mere end to timer i træk. Kl. 01 havde jeg ammet og lagt Aske fået ham til at sove 4 gange. Lagt ham 4 gange, lagt mig til at sove 4 gange og var blevet vækket 4 gange. Fuldstændig desperat mødtes jeg med Carsten på toilettet, og fik ham til at holde Aske, mens jeg bare sad på tønden og tudede. Jeg var SÅ gal på mit lille barn! Ku bare slet slet ikke se en nat mere i møde på den måde. Den stakkels Carsten stod bare og så målløst på mig og forsøgte vist at regne ud, hvad der mon ville være det rigtige at sige. Vel vidende, at uanset hvad, han ville få sagt, så var det højst sandsynligt forkert. Fordi klokken var det, den var, fordi jeg ikke havde sovet nok siden lang tid før jul, og fordi RIGTIG meget af det, han siger, efterhånden er forkert. Han er ellers en helt specielt fantastisk mand, der rent faktisk siger rigtig meget rigtigt, og det hænger naturligvis kun sammen med den manglende søvn, og er ikke spor fair på nogen måde.
Men der sad jeg altså og rasede og græd og ku bare slet slet ikke se enden på noget som helst. Gud ske lov fik Carseten den ide at lægge Aske i Jens' seng (Jens sover hos mig), fordi det måske ku ha med min lugt at gøre. Jeg går i bad hver dag, men lugter måske af mælk?;) Så Aske sov et par timer ad gangen, knirkede lidt engang imellem, hvor jeg var inde hos ham, men han faldt i søvn igen. Måske er det vores løsning? Måske ikke. Mit voksne jeg ved godt, at sådan er det bare med små børn. Man prøver og prøver og pludselig er der noget, der virker, og så bedst som man tror sig sikker, så virker det ikke en fis alligevel. Men det barn i mig, der stikker sit trætte hoved frem lige nu, kan bare slet slet ikke overskue, at i nat kan blive ganske rædselsfuld igen.
Man skulle tro, jeg så vågnede veludhvilet og glad i morges kl 5.30. Men det gjorde jeg bare ikke. De sidste måneder har bare slidt så meget på mig, at det ikke engang var godt nok at få sovet lidt. Jeg er bare sur og gal og urimelig! Aske kræver mig stadig hele dagen, og jeg er nødt til at afvise Jens en hel masse, og det er RÆDSELSFULDT.
Nu ser jeg X-Factor. I al sin tristhed gik det op for mig, at jeg blev oprigtigt glad for, at jeg ikke havde misset det igår alligevel. Måske bliver i morgen bedre?
Det lyder seriøst som et helvede - og jeg ved ikke, om det overhovedet nytter at komme med et forslag (som i disse dage og tider godt kan være lidt kontroversielt...)
SvarSletHvad ville der ske, hvis du holdt op med at amme?
På den måde ville du få mulighed for at dele nattetjansen med din skønne mand, og der er en vis sandsynlighed for at dit barn ville sove længere mellem måltiderne.
Been there. Done that. Og for mig virkede det helt fantastisk.
Jeg tror personligt, at et barn har bedre af en mor med lidt overskud end af modermælk. (So hang me!)
Nyd X-faktor - og så håber jeg, at du får sovet!
KH Karina
Jeg tænkte det samme som Karina....dog med den mulighed at malke ud, så længe du kan.
SvarSletFor jeg er helt enig i Karinas teori omkring amning vs. overskud. I min optik skal man ikke amme for enhver pris!
Håber i hvert fald, at du snart kan få lidt mere sammenhængende søvn!
K.H June
Helt sikkert, du har ret i, at han og alle andre har mere glæde af en mor, der har overskud, end det her. Problemet er, at han ikke vågner for at få mad. Han vågner sgu bare! Så skal jeg op og gå lidt rundt med ham (og rigtig vågne op!) Hvis jeg nu bare ku ligge på siden og amme og slumre. Men nix! Han er slet ikke begyndt på andet mad, og gider det heller ikke, så der går nok lidt tid inden vi sådan for alvor kan prøve den af;) Men tak for tankerne, de er altid velkomne! Jeg ammede Jens til han var to, og ja... går noget ind for det der amning, kan man vist godt sige;) Men andre må altså godt ha det anderledes:)
SvarSletKæreste kat,
SvarSletVil du låne en slyngevugge som forsøg - jeg genkender nemlig din historie... og det hjalp for os.
Sig til!
Kram
Der er en grund til at søvnunderskud bliver brugt som tortur.
SvarSletDet er rædselsfuldt at stå i, og det kræver virkelig en meget overbærende mand, der elsker en i medgang og modgang.
Heldigvis vågner du en dag kl 7, og har ikke hørt noget til din søn siden midnat. Og ja, alt er normalt. Han sover bare :-)
Held og lykke med det. Håber du snart får mere end 2 timers søvn i træk..
Kan godt huske hvordan det er. Har i overvejet alternetiv behandling, evt. zoneterapi eller healing?
SvarSletCristine: tusind tak:) Vi har faktisk en slyngevugge, som vi har lånt. Det kan være, den skal ha et forsøg mere.
SvarSletLisbeth: Ja, jeg er jo pissebange for, at han skal få nok af alt mit suresen og sige tak for denne gang. Jeg tror nu ikke, han gør det, men frygten ligger der, når man ikke engang selv kan holde sig selv ud.
Og ja, man ved jo, det får en ende. Heldigvis!
Tak for jeres tanker, og fordi I læste med på mit lange brokkeindlæg. Det hjalp at få luft:)
Camilla: ja, jeg overvejer en kinesiolog, men skal lige ha Carsten med på ideen:)
SvarSletÅh, hvor kan jeg sætte mig ind i din situation. Jeg kan godt forstå argumenterne for ammestop, men ville heller ikke selv stoppe, da jeg stod i det med mine piger.
SvarSletMåske han kunne sove med en sutteklud/ t-shirt, du har sovet med? Jeg tror Carsten er inde på noget godt. Og så måske kombineret med slyngen?
Jeg håber virkelig du får noget søvn snart. Hvad med en barnepige, der kunne gå med ham lige efter amning, så du kan få sovet nogle timer om dagen?
Mange kram fra
mette
kære kat
SvarSlethvor jeg dog føler med både dig -Carsten- Jens og Aske....
Ved ikke om i har bedsteforældre eller gode venner der kan hjælpe.... bare ÉN nat... helt uden børn .... de kan måske godt undvære en nats søvn for jeres skyld.... hvis altså du kan sende "mad" med til Aske...
tør næsten ikke sige hvor længe vi havde natteroderi .... 6år.... ikke pga af amning men yngste vågnede min. 5x hver nat pga af kløende eksem......
kh♥
håber det bedste for jer
Fuck hvor jeg husker det, især fra Asger. Det er rædselsfuldt, og den eneste grund til, at vi ikke blev skilt, var, at vi ikke var gift;-)
SvarSletHan vågnede også ca hvert kvarter, og man skulle vandre rundt med ham i tiiiimevis hver nat. Mutti var sur, far var sur, og bebs var sgu også sur.
Skriger han slemt? For så kan det være I skal få tjekket ørerne, hvis I ik har fået gjort det allerede.
Det endte vi jo med ved Hjalmar, da han sov stinkende dårligt og skreg. Det viste sig at være ørerne. Han sover så stadig dårligt, men vågner måske kun en gang i timen for tiden og skriger ik slemt samt skal ikke op.
Kram
*kram* føler med dig!!
SvarSletDa Valdemar var et halvt år, sagde manden stop, nu skal han på eget værelse!! for vi lå nemlig også og vækkede hinanden hele natten og jeg kunne slet ikke hænge sammen... vågnede jo ved det mindste og Valde vågnede hele tiden og ville ha' babs... det var vildt hårdt for mig at sige ok til det, men i løbet af kort tid, hvor manden tog tjansen med ham om natten blev han vænnet fra natamningen og sov hele natten... og det gjorde jeg så også... havde temmelig dårlig samvittighed overfor det bette pus, men... tror nu det var det bedste vi kunne gøre for os begge to, for så hang jeg da nogenlunde sammen i dagtimerne, og det havde Valde nu alligevel mere glæde af ;) Jeg kunne virkelig mærke, at jeg havde et søvnunderskud der skulle dækkes, og nu hvor det snart er 2 år siden, sover jeg stadig så tungt om natten, at jeg ikke vågner når Valdemar kalder, det er stadig manden der står op og henter ham!
Ved ikke om du kan bruge det til noget, men det var det, der reddede det hele for os... jeg kunne fortsætte med at amme, Valdemar og mor fik mere sammenhængende søvn og ingen skilsmisse i farvandet ;)
håber I finder ud af noget der virker for jer! *knus*