onsdag den 12. januar 2011

Jeg er en god kæreste!

Min stakkels stakkels kæreste har fået hovedpine. Sådan noget migræne-noget, og det gør simpelthen så ondt. Han klager ikke, og tro mig, det går IKKE stille af, når JEG lider! Han ligger bare og har dårlig samvittighed over ikke rigtig at kunne deltage. Og så forsøger han sgu alligevel!

MEN back to me! For jeg overtog Aske kl 01 i nat, da Carsten gik i seng. Da havde Aske så fint sovet på sofaen, kun afbrudt af et enkelt ammemåltid. Og siden kl. 01 har jeg så været vågen minimum en gang i timen. Vi har også været helt ned på 20 minutters søvn til mig, og ja, jeg bliver perfidt nøjeregnende, når jeg sover på den måde. Det første jeg gør, når jeg hører ham er sgu ikke at tage ham op. Nej, det er at tjekke klokken, så jeg kan se, hvor lidt jeg fik denne gang. Kl. 05 gav jeg op og stod op med ham. Da havde jeg siddet op et par timer inde i sengen med ham og halvsovet med hovedet i en 90 graders vinkel. Ja ja, det er moderens lod. Men så plejer vi altså at deles om resten!

Det kan vi selvsagt ikke, når hovedpinen har sit grimme tag i den stakkels mand, så jeg har siden kl. 5 skovlet sne, skrabet bil, ordet køkken, lavet morgenmad, vækket Jens, puslet Aske, givet Jens tøj på, kørt Jens i børnehave, ammet Aske, så det passede med, han ku sove mens jeg var i børnehaven, så Carsten havde fred mens jeg var afsted, OG drukket 3 kopper kaffe! Alt sammen uden at råbe af nogen, vel at mærke! Og klokken er altså kun ni!

Mange kvinder ville på dette tidspunkt i indlægget give sig til at undevurdere egen indsats og påpege, at masser af kvinder verden over jo gør alt dette til hverdag. Men ikke jeg. Jeg nægter at sætte mit eget lys under kvindeskæppen. For jeg synes faktisk, jeg har gjort det godt her til morgen. En morgen, der vel at mærke startede kort efter midnat.

Nyd dagen! Den er god lang!

5 kommentarer:

  1. Det er ikke sjovt når ens nattesøvn bliver ødelagt på denne måde og det er helt klart noget der tærer på ens kræfter.
    Jeg synes også at det er godt gået og synes det er imponerende at du nåede det hele uden at råbe af nogen eller noget.
    Og så god bedring til kæresten, det er ikke sjovt når først migrænen tager fat - jeg kender det fra mig selv og det eneste man kan er at ligge helt stille under dynen i mørke.

    SvarSlet
  2. Hvad der er svært for nogle er let for andre og omvendt ... hvis du er vant til at I dels om opgaver så er det svært at stå alene :) med du klare det flot ..

    jeg har 5 børn og har været alene om opgaven med disse både nat og dag ,men har været så heldig at ikke skulle passe et arbejde ellers havde jeg godt nok været slidt ned nu :)

    SvarSlet
  3. Kat din super kvinde!
    Og lad mig lige komplimentere din fine nye header!

    SvarSlet
  4. Hollaop! Jeg kan godt huske de nætter og den ømme nakke og ditto røv af at sidde op i sengen og slumre med baby på maven...
    God dag til dig, Wonderwoman!

    PS. Wonderwoman var en superhelt i en amerikansk serie, jeg fulgt med i, da jeg besøgte min familie i SF i 1981 - hun var SÅ sej!

    SvarSlet
  5. Har der mon været noget i vandet - havde også selv en total skodnat. Og en hyper stresset morgen der involverede en afmontering af opvaskamaskine. Har lige skrevet et meeeegt langt indlæg om det.(skod, men god historie :-D)
    Btw. de er bare så skønne alle dine smykker. kan se at vi har en fælles passion for cabochons.

    Kram fra Line

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!