lørdag den 18. december 2010

Overskudsmødrenes fællesfront

Torsdag aften kl 24 gik det op for mig, Soffie, der havde holdt os ved selskab hele dagen, åbenbart skrev dagbog. Og at jeg skulle være ghostwriter.

Soffie er en vandre-bamse i børnehaven; en snasket sag, skulle jeg hilse og sige. Samme aften var gået med at gøre klar til markedet i Odense, passe børn, lave mad, pakke Jens tøj til han skulle ind til far næste dag, osv. osv. osv. Ærligt talt ikke en dag, hvor mor her havde overskud til en f*cking snotbamse! Jeg vil af princip gerne selv være med til at beslutte, hvornår jeg har overskud til den slags, og da aftenen var gået var jeg ærligt talt tvær. Tvær over at ha fået stukket den satans bamse i hånden og samtidig få at vide, at Soffie godt kan li at lave løjer om natten. Da jeg så sad der, klokken 24, og åbnede Soffies dagbog, da trillede de modigste tårer, for da gik det op for mig, at jeg tydeligvis er en noget ringere mor end ALLE andre i verden. ALLE de andre havde taget billeder af Soffie og poderne i forskellige situationer. Der var gjort noget ud af Soffies besøg i alle hjem. Soffie stod op om natten og lavede ballade.

Kl. 24 sad jeg så der og græd ned i suppen. Det var meningen, jeg skulle være som alle de andre mødre. Ha tid og overskud til liiiige at lege Soffie-leg. Men jeg havde travlt med at forberede mig til markedet. Jeg havde travlt, fordi vi skulle en time tidligere op næste morgen. Jens var gået fra til ferie, og alligevel var jeg blevet belemret med en bamse! Så her er, hvad jeg skrev i arrigskab. I hånden, fordi jeg ikke orkede at åbne pc'en. De andre har skrevet mellem 1-1½ side på pc. Jeg orkende bare ikke en fis!

Idag har jeg været med hjemme hos Jens. Vi har hygget med at få læst bog, så nu ved jeg alt om gravemaskiner med larvefødder. Jens var glad for at ha mig med hjem, så han har givet mig mad.

Han tog mig også med ind i mors seng, hvor han sover, og så fik vi både historie og sang. Jens skal meget tidligt op i morgen, så jeg laver ikke ballade i nat. Det ville være synd for ham. Han skal ekstra tidligt op, fordi vi skal over med mig, så jeg synes, han skal ha lov at han en morgen uden ballade.

Jeg tror, Jens mor er lidt en sur dame. Hun synes vist ikke, det er så sjovt, jeg er med Jens hjemme, dagen inden Jens første feriedag, så jeg holder lidt lav profil. Men Jens er sød!

Desværre, eller heldigvis, besindede jeg mig næste morgen og pillede siden ud igen. Det skal jo ikke gå mere ud over drengen end højst nødvendigt, at han har sådan en ego-mor der ikke liiiige stiller op med varm kakao og hjemmebagte øko speltboller af langtidshævet surdejsdej, når Soffie kommer på uanmeldt besøg.

Hvad vil jeg med dette sure opstød? Jeg vil fortælle resten af verden, indtil jeg får modet til at gøre det til de rette mennesker, at jeg ikke orker at blive påduttet den slags overskudsmors-halløj. Af princip! Sgu!

Nyd dagen!

12 kommentarer:

  1. Åh ha-ha-ha-ha! Det lyder som om vi kunne lave en klub.
    Jeg priser mig lykkelig over, at i år var SIDSTE gang, at jeg skal have de (f...) nisser med hjem fra Børnehaven. 5-6 år i træk har jeg spænet rundt og skullet finde på et eller andet ballade. Altid klokken lort om natten, fordi jeg har glemt det, og så skulle jeg også tidligere op om morgenen, for at nå at skrive i bogen...

    Godt de ikke har vandrende nisser i skolen, for føj hvor sætter det dog de fleste mødre i en værre KATtepine. (Sorry. Kunne ikke dy mig)
    Jeg tror nemlig ikke, at der er ret mange økologisk-spelt-mødre, når det kommer til stykket.
    Tror mange forsøger at fake det, så de ikke "falder udenfor normen". Og så kører det hele jo i ring.

    Er lidt ærgerlig over, at du rev siden ud. Nu har du givet de næste mange "værter" yderligere grund til præstationsangst ;)

    KH Karina

    SvarSlet
  2. Hej Katrine
    Vi hae sidste weekend haft nissen "julle" på overnatning fra børnehaven -og hvor ville jeg ønske det var mig der havde skrevet som dig!!!! Jeg tror at Anne ville have været lige så glad for at have "julle" med hjemme, hvis vi "bare" havde tænkt ham ind i vores almindelige rutiner på en dejlig fredag med slik og disney, som hun var, da han havde drillet os om natten!!!! Bare at der står skrevet en lille hilsen i bogen.... Jeg var lykkelig over at vi skulle have ham med hjem forholdsvis tidligt i december, for så var alle de "gode ideer" ikke snuppet!!!
    Håber du/I har fået solgt lidt på markedet?
    Kram Pernille

    SvarSlet
  3. Ha ha ha - hvor er du skøn.
    Øv, at du pillede siden ud, for hvor ville det være en befrielse for de næste modtagere af "dyret", at der var én, der turde bryde med det der præstationsræs ;-)
    Jeg vil gerne lige takke dig for at anbefale Anna Skyggebjergs bøger. De er en befrielse at læse og hvor at det skønt at øve sig i at springe over, hvor gærdet er lavest...
    God weekend - Lisa

    SvarSlet
  4. Jeg forstår dig SÅ godt Katrine!!! Heldigvis kom rumpenissen med Bjørn hjem en dag hvor han var hos sin far - puh! Jeg havde ellers overvejet at skrive noget i retning af "Bjørn og jeg har set fjernsyn hele aftenen, vi fik havregryn til aftensmad, gik i seng og stod op og fik havregryn igen". For seriøst, de der "Vi bagte lige speltboller og rumpenissen var så fjollet og farvede mælken lyserød tihi"-mødre skal fame ikke bilde mig ind at det altid er sådan hjemme hos dem! Knurre!

    SvarSlet
  5. Uhhhh. Her i huset havde vi også de skide nisser på besøg. Storepigen kunne jo fortælle op og ned om, hvordan de drillede dengang de var med hende, så der kom lige lidt forskelsbehandling ind over for mit vedkommende. Desværre var de bare liiiige med hjemme på en rigtig dårlig dag. Vi havde bare rygende travlt og dagen efter skulle lillepigen ind og have lagt dræn. Så det gik tiden med og derfor ingen drillerier. Så fik de den.... Desuden har vores børnehave været så smart at droppe bogen, og så kan man selv vælge, om man vil sende et lille brev med nisserne. Så ingen dårlige nerver i julemåneden på grund af 2 lortenisser (som ligesom Soffie er totalt trævlede og snuskede og trænger til udskiftning). Måske noget du kunne foreslå i din børnehave??? Der er virkelig ikke noget værre end at blive påduttet den der dårlige samvittighed fra andre instanser. Og da slet ikke, når det er ens kære der i den sidste ende måske kommer til at bøde for det. ØVVVV....
    Glædelig jul herfra...
    Tina

    SvarSlet
  6. Hvor synd at du rev siden ud! Måske meget godt for Jens' skyld, men alligevel...

    Rasmus havde den klamme nisse med hjem forleden og vi kan da heldigvis vælge om vi vil skrive eller om vi vil gå vores barn til at lave en juletegning til børnehaven. Jeg satte Rasmus til at tegne ;-)

    Og på forældrerådsmødet i mandags foreslog jeg at de investerede i nogle nye nisser, for de er altså for ulækre. Det blev dog til at en bedstemor får dem efter jul og så vasker og syr hun dem.

    SvarSlet
  7. He he he jeg vil med i den klub. Jeg tror det er pædagogerne (jeg er forresten selv pædagog)der har lavet en sammensværgelse mod os forældre??? Jeg fik troldenisse Sofus på besøg en dag hvor jeg havde været på arbejde til kl. 23 og manden var udrejst. Mormor havde ikke lige været opmærksom på, at der var "noget" der lige skulle "gøres" omkring den nisse. Jeg var også oppe imod flere sider med fint udprintede overskuds historier, hvor nissen havde pyntet op til fest skåret agurker ud til gravhunde osv. Så kl. 06:00 morgen farvede jeg mælken blå (det sidste vi havde) hvilket resulterede i en grædende og morgensur søn, nåede også at gøre storebroren på 16 sur over det blå mælk. Så det var en meget kort hilsen der kom fra mig i bogen. Hvilket jeg da havde lidt ondt i maven over, men det er forlængst gået over. Nogen skal jo ramme bundlinien og det blev så mig i år. Jeg synes nu også at det var ærgeligt at du rev siden ud!!!!
    Nå man næste jul er han heldigvis en skoledreng;O)
    God jul
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
  8. Åh, så det er ikke bare mig, der hader den slags overraskelser? Jeg anede intet om Soffie, før hun sad og spiste pizza! Eller om hendes tåbelige dagbog. Der skal nok komme en side i bogen fra os. Og jeg skal nok skrive, at hun ikke var synderligt velkommen, men jeg moderer mig for Jens skyld!

    SvarSlet
  9. åhh... hvor jeg kender det. Vi har i HELE denne weekend Niels og Frida med hjem... lige nu er de i tørreskabet, da de har været med ude og lege med sne. Heldigvis er der ikke så meget pres på i forhold til bogen, da det er meget forskelligt hvor meget der står.

    Mange hilsner
    CilleBille

    SvarSlet
  10. Gad vide om du ville have fået andre forældre til at ånde lettet op, hvis du havde ladet dit dagbogsindlæg blive siddende???
    Jeg har simpelthen svært ved at tro at alle mødre og fædre derude nyder at have Soffie på besøg :D

    SvarSlet
  11. Altså - sidst vi havde bamser med hjem fra børnehaven, glemte vi alt om dem, og de tilbragte en weekend i en børnehavetaske...
    Så jeg lod ungerne selv digte hvad de der bamser havde foretaget sig, og det var noget a la:"hulk og fantastisk skulle bare være hjemme og gøre rent, og det gad vi bare ikke, så vi hoppede på en flyver til disneyland og havde den fedeste weekend alene. Se selv tegningerne!" og så havde børnene tegnet en masse.
    Jeg gider ikke det bliver så kunstigt, og jeg bliver også irriteret på alle de der forældre der har taget fotos og bagt bamsekager og syet tøj til bamserne - OG oplevet vilde ting med deres børn imens...

    SvarSlet
  12. Jeg griner højt over dit indlæg, og af alle de gode kommentarer..Mine piger er begge i skole, hvor der ingen nisser er med hjem på besøg (JUBII). Men jeg husker med glæde og gru Sniske, som kom her i 3 år. Det første år prøvede vi at være oveskudsagtige med nattepjat og fotos mm og det skulle vi så leve op til de næste 2 år... men det gik ned af bakke. Til næste år vil du være lykkelig over at du i år ikke fik arrangeret det helt store ;-) Min oplevelse er at det sjoveste er, at høre om hverdagen og dens oplevelser med spildt mælk og nullermænd så store at nissen tror at det er rotter...Forbliv ærlig, ikke mindst over for dig selv, det vil din søn elske dig for - glædelig jul Anne

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!