torsdag den 23. september 2010

Pulsvarmer DIY

Jeg er sådan et slags vekselvarmt dyr. Det er åbenbart for svært for mig at regulere min temperatur, så jeg fryser om vinteren og har det for varmt om sommeren. Det med sommeren er der vist ikke så meget at gøre ved, ud over at skylle sine håndled med koldt vand. Det virker, og princippet er det samme med disse pulsvarmere... så bare omvendt forstås! Jeg har et afhængighedsforhold til pulsvarmere om vinteren, og er allerede gået igang med årets garderobe. Ikke alene er de virkelig funktionelle, men sådan en varm puls pepper altså også gevaldigt op i det vintergrå Danmark.

Lav endelig dine egne, lav nogle til venner og veninder, din chef, din hund, din kassedame og alle du kender, så længe du ikke sælger pulsvarmere hæklet efter dette mønster. Det er nemlig et, jeg selv har brugt tid på at lave, og jeg har selv en lille produktion igang. Hvis du er hækle-udfordret og kunne tænke dig at købe et par, så kontakt mig på katrine_nordestgaard(@)hotmail(.)com. Prisen er 100 kr for et par.

Jeg hækler disse med nål nr. 7 og et tilsvarende tykt garn. Dette er en str. small, der passer min lille hånd. For større pulsvarmer slår du bare 24 eller 26 masker op:)

Denne opskrift er så nem, at det sagtens kan være dit første hækleprojekt. Jeg har lagt mig i selen for at gøre den meget udførlig, så sig lige til, hvis det er volapyk.
Opskriften starter i den ende, der vender ud mod fingrene. Slå 22 luftmasker op og lav en ring. Hækl rundt og rundt med kædemasker i bagerste lænke, det giver et fint knudemønster, når du vender arbejdet om. Altså med vrangen ud. Det er vigtigt at få startet rigtigt på den ring, ellers snor den, og det dutter ikke.

Når du når til 6. runde tager du ud, 4 gange fordelt jævnt på omgangen.

På 8. runde hækler du 4 luftmasker og hækler dem fast 4 masker længere henne, så det danner et hul til tommelfingeren. Hvis den du hækler til har en stor tommelfinger, så hækler du bare hullet 5 luftmasker stort i stedet for 4.

Når tommel-hullet er hæklet, tager du 4 masker ind, jævnt fordelt på omgangen, på samme omgang som tommel-hullet. På den 4. runde efter tommelen tager du 4 masker ind jævnt fordelt igen. Så hækler du bare rundt og rundt til du bliver træt, eller til du synes, de når langt nok op ad armen.

Og nu til fagtermerne:
Indtagning: spring en maske over.
Udtagning: hækl to masker i den samme lænke.

Et voila! Det færdige resultat.



NB! Vær lige sød at se bort fra manglende manicure. Man kan jo blive nødt til at prioritere. Jeg prioriterede at lave denne DIY i stedet.

Luftmaskerne samles til en ring.




Udtagning


Luftmasker til tommel-hullet




Tommelhullet fæstnes



4. omgang efter tommel-hullet. Det er dejligt nemt at tælle omgange, da arbejdet danner striber, som man bare skal tælle.

15 kommentarer:

  1. Hold fast...de er flotte...elsker elsker de farver!

    Tror lige jeg på et tidspunkt, ligger et billede ind af mine pulsvarmere!

    God torsdag!
    Betty

    SvarSlet
  2. Tak:) Jeg har da vist set det samme garn ovre hos dig, har jeg ikke?;) Det er bare såååå lækkert!

    SvarSlet
  3. Sikken dog en lækker lille DIY - den må vist prøves på et tidspunkt! :-D (a propos det med ikke at have tid nok!!)
    Ha' en lækker dag!
    Kh. Jane

    P.s. Har du set at der er endnu en skitse?

    SvarSlet
  4. Jeg ku ikke komme til at kommentere på fb igår?! Prøver lige at kigge igen:)

    SvarSlet
  5. TAK...jeg har ledt og ledt efter en hæklet opskrift på disse (kan kun finde strikkede udgaver). Må straks i gang. Har det nemlig på samme måde som dig med temperaturreguleringen...den kropslige termostat er i udu:)

    SvarSlet
  6. Dejligt, den kan bruges. Sig endelig til, hvis der er noget, der er uklart:)

    SvarSlet
  7. Hvor er de bare fede... Du går da vist mig i bedene med hæklenålen... ;-)

    Hvornår skal du forresten trække din give away...?? Jeg krydser konstant fingre for at blive den heldige vinder...

    KH

    Cristina

    SvarSlet
  8. Cristina: Tak:) ja jeg har virkjelig taget hækleriet op igen. Jeg har skam trukket vinderen, det blev Anne. (Men der kommer tørklæder med på julemarkedet;))

    SvarSlet
  9. tusind tak, jeg gemmer den her til jeg får tid :)

    SvarSlet
  10. Oooo! Så fina! Och vilket underbart garn! Jag måste prova att virka ett par! Tack för beskrivningen!

    SvarSlet
  11. Ih, Kat, jeg må prøve selv! Jeg elsker det par du har lavet til mig, og får masser af misundelige kommentarer for dem :) Smukke! Og Bjørn er stadig lige vild med sine også :)

    SvarSlet
  12. Hej! skal hækle disse til et barn på 2 år.. Har du en opskrift på det eller skal jeg trække et vidst antal fra?
    Heidi :)

    SvarSlet
  13. Hej Heidi!

    Jeg har lavet nogle til min søn på 3 (størrelse 2 år hånd) og jeg hæklede på en nål 5 i stedet. Syntes, det blev for bulket på den store nål. Jeg slog masker op, og målte så på hans hånd, og lod være at lave ind- eller udtagninger, fordi hans hånd er så smal som hans håndled. Jeg lavede bare fingerhullet.

    Kan i øvrigt tilføje, at de er super til folk i den alder, for de gider så sjældent ha vanter på, men dem her gider de godt.

    Hjalp det? Ellers skriv igen:)

    SvarSlet
  14. OoooooMG åsså de FIIINE freshe farger!!!!!!!!!

    SvarSlet
  15. Nem opskrift, dem skal jeg helt klart lave. Også til mine drenge, som er virkelig dårlige til at have vanter på om vinteren.
    Tak for manual.
    Vh Anne Lotte

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar, jeg bliver så glad!