Igår var det et år siden, vi overtog vores hus. Det har været det vildeste og mest turbulente år i mit liv, og folk, der kender mig, vil vide, at det siger en hel del! Men det har også været et super fedt år!
For et år siden boede jeg alene med Jens i en taglejlighed i hjertet af Odense. Vi klarede os med Christianiacykel og min gamle hest af en cykel med sæde bagpå, 20 km hver dag. Vi klarede os med slynger op og ned ad trappen. Vi klarede os med take-away og indkøbsordning. Vi klarede os med en sød pige, der kom og mugede ud et par gange om ugen. Vi klarede os med venners hjælp. Vi landede ovenpå en skilsmisse. Vi havde hinanden og kun hinanden. Vi var så tætte, min søn og jeg. Vi klarede os.
Nu, kun et år senere, er vi 5 i familien. Ingen job til mig at vende tilbage til. Udsigterne for lærere er mildest talt ikke gode her på Fyn. Et parcelhus, en stationcar, bonus-barn, bonus-x, ny svigerfamilie, nyt barn, børnehave, Weber-grill, egen tørretumbler, opsparingskonto... I det hele taget; helt nyt liv. Et helt andet liv, som jeg stadig lander i. Som jeg stadig til tider føler mig fremmed i. Jeg har det, som om jeg leger en andens liv af og til. Leger rigtig voksen. Venter på at vågne op til mit eget liv. Til andre tider elsker jeg det, og ved, jeg er meget privilligeret. Jeg har jo været voksen længe, men nu har jeg pludselig ligusterhækken og guldbryllupskvarters-naboer til at understreget det. Jeg har fået alle de ting, voksne har. Jeg kører nogen til fodbold. Jeg smørrer nogens madpakker. Og alt dette på kun et enkelt år. Jeg bliver helt svedt ved tanken om alle de forpligtigelser, men jeg elsker dem også og nyder dem.
Igår var det et år siden, vi overtog vores hus. Vi tog en pause i dagen, der ellers var fyldt op med lægeaftale, børnehaveopstart, vasketøj, amning, aftensmad og alt det andet et liv med 3 rollinger er fyldt med, og spiste en is på et tæppe i haven. Vi sad det bare alle 5. Det var fantastisk!
Sikke et dejligt indlæg. Og jeg kender godt fornemmelsen af at stoppe og forundret se sig omkring. Hvordan kom jeg lige hertil? :)
SvarSletKnus
Elsker dit hudløs ærlige indlæg....som du dog kan skrive....det fik mig til, at trække på smilebåndet, og tænke på mine egne børn.
SvarSletHvor er det bare et fint og hjertegribende indlæg.
SvarSletJeg er jo så heldig at have kendt dig rigtig længe, og sammen med dig have oplevet alle de spændende ting, som er sket i dit liv.
Og jeg kender også godt fornemmelse af, at man lige pludselig stopper op, og ikke aner det mindste om, hvordan man lige er endt hvor man er..
Men det lyder som om du, trods alle forandringerne, er ved at finde din plads.
Og så er det da bare et fantastisk billede af jer alle 5.
Knus
Cristina
Ja, for mig er det meget det der med at være voksen, der tricker tankerne. Og når det hele så kommer på bare et år, så mister jeg næsten pusten engang imellem.
SvarSletJeg kender følelsen! Kan godt selv mærke trangen til at komme ud af ligusta hækken, men alligevel så har jeg det som dig - at jeg elsker livet i huset!
SvarSletFik jeg forresten sagt, at dine slynger er fuldstændig fantastiske!
KH C
Cristine: tak for de pæne ord om mine slynger:) Det gør mig rigtig glad! På et eller andet tidspunkt får jeg nok overskud til at sy nogle flere;)
SvarSlet