Nu sker det!

Trophywife nummero UNO er på plads bag skærmen, klar til at dele. Ingen ved, hvad denne blog ender med, men nu sku det sgu ha forsøget. Jeg laver simpelthen så meget krea-halløj, og for at sige det mildt, så er min to-årige søn Jens den eneste i husstanden, der er bare moderat begejstret. Og lad mig nu være ærlig; han er måske mest begejstret fordi jeg selv er det. Min kæreste er i hvert fald et... ahem... uengageret publikum. Han forstår simpelthen ikke den dybe dybe lykke, der er forbundet med at skaffe, eje og omsætte et dynebetræk fra 70'erne til noget brugbart. Og så mener han vist i øvrigt ikke, vi sådan lige står og mangler mere hjemmesyet dims. Men det GØR vi! Jeg har så mange projekter i hovedet, at jeg seriøst har overvejet at lave en liste over dem. Nå ja, og mindst lige så mange ufærdige projekter liggende strategisk placeret rundt omkring i huset. Men lad nu det ligge (det gør jeg).

Jeg tror ikke, jeg vil kede jer alt for meget med mine ungers fremskridt. Helt ærligt, jeg synes ikke altid selv, det er interessant, hvornår og hvor ofte, de laver faste pølser i bleen. Men jeg vil da ikke love, der ikke kommer hverken billeder af eller tanker om poderne. De ER trods alt mine ællinger!

Mad? Skal jeg tage billeder af morgenmaden og poste? Ok, det kan jeg da godt, hvis nogen virkelig er interesserede i en mangfoldiggørelse af opskriften på Sprødristet Havregrød. Jeg tror det næppe. Men igår lavede jeg koldskål med hjemmebagte kammerjunkere, og DE egnede sig til en selvpromoveringsblog! Bare synd, jeg ikke fik taget billeder af mig og sommerens absolutte favoritspise.

Og hvad så nu? Ja, nu skal jeg ha gjort orden på de omnkring 6000 billeder, jeg har liggende, forsøge at lære at redigere dem bare lidt, og ha taget nogle gode fotos af alt det, jeg har gået og mokket med i min barsel.

Enjoy!