Hop på limpinden! En patchwork tutorial

Her bør alle kunne være med; en billedtung tutorial i, hvordan jeg laver patchwork blomster. Jeg ved godt, man kan lave dem på maskine, men jeg synes, der er noget charme i at lave dem i hånden. Og så synes jeg bare, de bliver så meget federe at se på. Samtidig med, jeg elsker det helt langsommelige i håndværket, så springer jeg altså også gerne over, hvor gærdet er aller lavest, og der er visse processer, jeg bare synes er dræbende kedelige og besværlige. Derfor springer jeg dem let og elegant over, eller finder på noget andet.


Her er, hvad jeg bruger. Færdige patchwork-brikker i pap, der kan genbruges. De koster ikke alverden, og de sparer mig for besværet med at sidde og lave dem selv. AAAAH! Og så min elskede lim-dims, det er den festlige lyserøde. Den er lidt dyr, men alle pengene værd, hvis man spørger mig. Jeg shopper på www.patchwork-gaarden.dk, men der er sikkert også andre steder, der har the goods. Til blomster skal man bruge sekskanter og til bolde skal man bruge femkanter.

Jeg klipper gerne mellem 3 og 5 stykker stof ad gangen, og jeg går ind for øjemål og frihånd. Jeg lægger bare stoffet dobbelt i det antal, jeg nu vil ha (over 6 skal man ha en rigtig god saks), og så tegner jeg løseligt 1½ cm sømrum. Jeg elsker ting, der ikke kommer sig så nøje. Dette er en af dem:)

Frem med limpinden! Nu limer jeg stoffet fast, nemmere kan det ikke være. Ikke noget med at ri, hvilket tager mig 100 år, og heller ingen tape. Tape gør mig indlæggelsesparat på splitsekunder.

Sådan ser de færdige papstykker ud. Det tager under 10 minutter at lave til en blomst, og faktisk synes jeg, at når det går SÅ stærkt, så bliver dette arbejde en del af morskaben.

Et lille trick er at skjule knuden i en fold, så tråden ikke sætter sig fast i den ved hvert sting. Jeg syr med enkelt tråd, og når jeg afslutter, gør jeg det ved at binde et par knuder efter sidste sting.


Så er det bare om at sy sammen. Man syr med kastesting, altså rundt og rundt, og man sørger for at sy lige netop forbi pappet. Med denne metode bliver pappet jo siddende på stoffet, så blomsten bliver helt lige og pæn.


Her ser du, hvilken rækkefølge, sømmene skal sys i. Du syr to sider ad gangen, hæfter, og starter så forfra. Altså: sy først side 1 og 2, hæft, tråd nålen igen, og sy så side 3 og 4. Og så fremdeles.


Ved hver anden side vil du være nødt til at holde lidt godt sammen på det, men pap er jo heldigvis fleksibelt. Sørg for at hjørnerne støder præcist sammen, så bliver resultatet virkelig flot, og det kan vi jo godt li!


Når alle sider af et papstykke er syet, pilles papstykket af igen. Det løsnes forsigtigt fra limen, og pappet kan bruges igen og igen. Faktisk bliver det bedre af at blive brugt, synes jeg.


Sådan ser det ud, når pappet er taget ud af den midterste sekskant.


Det færdige resultat. Jeg synes, det ser fint ud, når farverne i kronbladene er afstemt efter hinanden og med en kontrast i midten, men det er jo heldigvis et spørgsmål om smag. Hvis blomsten skal bruges som pynt på et andet stykke arbejde (fx. en taske) stryger man den mens pappet stadig sidder i. Så tager man pappet forsigtigt ud, og limer blomsten fast, inden man syr den på. Hvis man vil lave et større stykke patchwork til fx. et pudebetræk eller et tæppe, så venter man med at tage papstykkerne ud, til alle sider af det enkelte papstykke er syet fast.


Gir det mening? Ellers spørg:)